Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frigørelsesproces er ogsaa kommen Familjen til Gode; dens egentlige
Væsen har først kunnet udfolde sig, efter at det gamle, patriarkalsk
ledede Fællesskab var ophørt. Ikke blot virke altsaa endnu de
samme Kræfter i det menneskelige Liv, som for Aartusender siden;
men der er endog Grund til at tro, at de virke under heldigere
Vilkaar! —
Og selv om Individerne udenfor Familjen ere komne til at
staa mere i Kontraktforhold end i naturligt Sammenhøringsforhold
til hverandre, — selv om contractus breder sig paa Bekostning af
status, — saa føre dog atter disse forandrede Forhold til nye
Former for Fællesskab gennem fri Association. Ikke alle
Associationer have nemlig Aktieselskabets løse og selviske Karakter.
Hvor der ikke blot er fælles Formaal, men hvor der arbejdes og
stræbes, lides og taales i Fællesskab, vil der eflerhaanden udvikle
sig en Fællesskabsfølelse, et Kammeratskab, som kan faa et større
Sving og besidde en større Styrke, end den rent egoistiske
Forventning om bestemte ydre Formaals Opnaaelse kan forklare.
Selv om Associationen fra først af indgaas fra de enkeltes Side
af overvejende egoistiske Grunde, saa vil der under Samlivet og
Sam virksomheden foregaa en Forskydning af Motiverne, saaledes
at det oprindelige Formaal træder tilbage for Følelsen af Fællesskab.
Ad denne Vej bliver den enkelte delagtig i Slægtens fælles Liv;
naar han lægger sit lille Lod i Vægtskaalen, er det ikke i Tanken
om hvad han selv vil opnaa derved, men det er den fælles Skæbne,
han derved vil gøre sit til at bøje i den Retning, han anser for
gavnligst for den Helhed, til hvilken han hører. Det bedste og
mest kendte Eksempel herpaa frem byder Arbejderfagforeningernes
Historie. Hvad vi kunne lære af denne, har jeg et andet Sted
(Etik p. 244) udtrykt saaledes: »Den kameratlige Følelse,
Sympatien med andre vokser. Den enkelte ser, at hans Adfærd under
og udenfor Arbejdet, hans Dygtighed, Flid, Selvbeherskelse og
Sparsommelighed blive af Betydning for langt flere end ham selv.
Der dannes saa at sige en etisk Sfære omkring ham, en stor
Familje, af hvilken han føler sig som Led. Han lærer
Broderskabet at kende, som før næsten glemtes for Frihed* og Lighed.
Han lærer at underordne sine egne Interesser under de fælles.
Og han faar gennem de fælles Erfaringer og det Overblik over
Handels- og Fabrikforholdene, der bestemmer Fagforeningernes
Politik, en klarere Opfattelse af Arbejdernes Stilling-til de andre
Samfundsklasser, lærer baade sine Rettigheder og Pligter som Led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
