Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - A. O. E. Skram: Et literært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læst bedre Ting, end der synes at være faldet i Zolas Lod. Han
forekommer mig endog jævnlig at give Manien et falsk psykologisk
Grundlag.
I Finnes Bog støder jeg ikke paa forudfattede Meninger.
Han fortæller, hvad hans Øjne har set og hans Øren har hørt, og
han giver ublandet, hvad hans Hjærte har følt. Der er stor Energi
i dette og megen modig Kunst.
Men der er raat fundne Ord, ikke megen Vragen. Hvad er
et »uendelig« hvidt og skarpt Ansigt for noget? Og saadanne
Vendinger som: En Krop, »som hadde gjort Slangebugtninger«,
»hun hadde et fornærmet Gjæp med Underlæben ud, det var
Meningen det skulde osv.,« »Ukrudtet, der lugedes Gang paa Gang,
men skød op igen, fordi det var livskraftigere end Køkkenplanterne,
fordi det osv.,« og adskillig andet af den Slags gør hist og her, i
Forbindelse med Udtryk som, at en flink ung Pige »kaster paa
Enden« og »glor« ud af Vinduet, dette særegne ubarberte Indtryk,
der ikke støder den unge norske Skole, men som man i Danmark
absolut ikke synes om. De fleste af de i danske Øren plumpe
Gloser, som Finne bruger, bør dog ikke lægges ham til Last, de
har ikke paa norsk samme uflne Klang som paa dansk, t. E. at
harke (hoste), skvatte (falde), slænge (smide, kaste), Torsk, Kjæft,
Kælling osv.
Men dette er Smaating. Fortællingen bæres af en naturlig
Veltalenhed, der er frisk som Fjældvind. Optrin som Jensines
mærkelige Møde med den filosofiske Huslærer, de unge Menneskers
Vandring efter Spillemanden, da Petra læser sit Digt højt for
Kristian, Petras Besøg hos den gifte Søster osv. har mere Friluft og
Liv i sig og derfor større kunstnerisk Værdi end noget af de
stiliserede Møder mellem Severine og Jacques i La bete humaine. Og
den korte Vadmelstragedie mellem Hansemand og Kari, hvor den
»sinte« Per optræder og sparker den tykke Søsters hidtil velsete
Elsker ned ad Trappen, gør i mine Øjne den hele Historie med
Philoméne og Pecqueux traditionel og uægte.
Og saa den samlede Fortællings Maal og Méd! Skildringen
af en Sorg, et Tryk, en Ophobning af utaalelig Ungdomslidelse i
det Liv, der skal leves! Vogts Fortælling Familjens Sorg anslaar
nogle af de Strænge, som klinger i Finnes Bog, men Virkningen
hos Vogt er i Forhold til, hvad man støder paa i Doktor Vangs
Børn, for et raskt Uvejr i en vel gemt By at regne imod en mange
Dages Snestorm over det aabne Land. Der er hyggeligt i hver en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
