- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
489

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - A. O. E. Skram: Et literært Rundskue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sørgelig dansk Fortælling imod dette skurende og rivende Gnav af
Fortvivlelse hos Gabriel Finne. Vi kender i det hele i vor af
ny-kærnet Smør duftende Literatur intet til den ramme Surmælkssorg,
der kan samle sig bag Fjældene i Norge.

Er det vort Lands Skyld eller vore Forfatteres?

Det faar staa hen. Et synes dog at være klart, at der er
en større aandelig Urelendighed i Norge end i Danmark. Har
Bestialiteten hos os fire Kanter, har den kun tre i Norge, og med
denne raa Kileform gør den større Skade.

Men udenfor Dumhedens mægtige Omraade og de
himmel-raabende Misbrugstilstande har der i Norge stillet sig en stadig
voksende Skare af Forfattere, der af deres Lidelser, deres Sorg,
deres Vrede og Spot har hentet en kunstnerisk Kraft, som har
Overmaal nok til ikke blot at virke i Hjemlandet, men gaa over
Kattegat og gøre Gavn i Danmark og en stor Del af Europa.

Vi sidder imidlertid som de kloge Nisser ved Smørhullerne
og nyder med Kunstforstand af vor egen og de andres Grød.

Foruden Stuckenberg og Jørgensen var der hos os blandt
de unge forgangent Aar et Navn, man lagde Mærke til: Axel E.
Betzonich. Han skrev en Bog, der hed Skibbrudne Folk. Det var
ikke nogen god Bog, men den indeholdt Løfter. Finne er ham
foreløbig langt overlegen. Men skulde der være nogen af den ny
Stab her hjemme, paa hvis Pande man kunde læse saadan noget
som: Vrede, og hvis Talent tydede paa, at han med Held kunde
give sig i Lag med de mere eller mindre elementære Opgaver,
der hos os ligger brak, maatte det være Betzonich. Kan ikke Bøger
som Doktor Vangs Børn og Filosofen af samme Forfatter,
Bonde-studenter, Sjur Gabriel, „To Venneru, Albertine, Mannfolk, Hos
Mama, Fra Kristiania-Bohemen, Sult drive ham eller en anden
endnu ukendt ung Mand frem af sit Skjul?

Af de unge uartige Mennesker i København, hvoraf flere er
Stilister om en Hals, nytter det vel ikke at forlange anden literær
Gavn end den, de gør ved daglig at kvidre udenfor vore Vinduer.
Det er for saa vidt Skade, som det efter vore Forhold er vel flot
at holde Bogfinker som Graaspurve, men er de glade ved deres
Kald, vilde det være dumt at fortrædige dem, og det er jo altid
en Oplivelse, at de er der.

Fra Sverige har man hentet en Forfatter hjem og gjort en
Del Væsen af ham: Verner von Heidenstam. Hans Roman Endy-

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free