- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
510

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eller inde hos Chefen, gik jeg hen og spurgte paa Tysk, om han
ikke ønskede at besé Skibet, saa skulde jeg følge ham ned paa
Batteriet og søge den vagthavende Officer. Da vi kom ned paa
Batteriet, vare alle de fremmede forsamlede i Chefens Kahyt, og
jeg spurgte ham, om han ikke vilde gaa derind for at indtage en
Forfriskning, hvilket han afslog. Derefter traf jeg den vagthavende
Officer, til hvem jeg overgav ham. Førend de fremmede gik fra
Borde, kom han atter op paa Dækket, og gik, uden at faa Faldreb,
ned i Fartøjet, hvor han indtog sin Plads i Hækken og stod med
Haanden til Huen, medens de høje Herrer indtoge deres Pladser.

Det var Kejser Nicolaus i incognito, og den der
vovede at bryde dette, der varede saa længe, han havde den flade
Hue paa Hovedet, blev, efter Omstændighederne, straffet med
Degradation eller Fængsel.

Fartøjet gik fra os over til det kejserlige Dampskib, der
laa os ganske nær. Der saa vi vor Kvartermester blive forvandlet
til Kejser. Han gik straks op paa Kommandobroen, en Officer
bragte ham en trekantet Hat og modtog Huen. I samme Nu
han satte Hatten paa Hovedet, blev det kejserlige Flag hejst, og
nu tordnede Kejsersaluten fra hver en Orlogsmand, der laa paa
Reden og fra Fæstningerne i Land.

Hvilket Indtryk Kejseren havde faaet af vort Skib, fik vi
senere at vide, og det havde ikke været det bedste; han havde
ikke fundet det i Orden, og fra et kejserligt russisk Synspunkt,
kunde det synes begrundet. Han kom om Bord hos os lige fra
den luksuriøst udstyrede amerikanske Fregat, hvor alting skinnede
af poleret Messing og Mahogni, hvor hele Besætningen var
uniformeret og det hele anlagt i storartet Stil (Fregatten var et
raseret Linjeskib og, som anført, Overbringer af en Ambassadør).
Vort Skib var overfor alt, hvad der kan gaa ind under Begrebet
Luksus, tarveligt udstyret (det var i Frederik den 6tes tarvelige
Tid); Mandskabet var i dets daglige Arbejdsdragt, og den var i
høj Grad broget. Uniform bares kun af Marinens faste Mandskab,
end ikke Officianterne (Lægen og Proviantforvalteren) havde
nogen reglementeret Uniform, men de anskaffede sig i Reglen en
improviseret; Soldatesken saa kummerlig ud, ti ogsaa den var i
sin daglige Dragt (gammel rød Trøje, lyseblaa, slemt medtagne
Bukser med fæle >Knær«), som maa have skaaret slemt i de
kejserlige Øjne, der kun var vant til at sé sine egne Soldater
og Matroser stramt uniformerede og efter Kejserens Ordre snørede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free