- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
511

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ind om Livet, saa de fik Lighed med Hvepser. Alt dette var dog
kun det ydre, Skallen (vi fik senere Lejlighed til at erfare, hvilken
Pris der sættes paa denne i Rusland), der den Gang blev sat
meget liden Pris paa i den danske Marine. Kærnen var sund og
god. Vort Skib kunde i alt væsentligt baade som Sejl- og
Kampskib maale sig med et hvilket som helst andet af samme Størrelse,
blev udmærket holdt med Hensyn til Renlighed og Orden og
fortrinligt manieret, manøvreret og navigeret; men Stads var der
hverken inden- eller udenbords.

Hvad det rent ydre havde at betyde i Kejserens Øjne fik
vi at vide af en russisk (finsk) Officer, der fortalte, at en
Skibschef, der var hjemkommen fra en langvarig oversøisk Rejse og
ikke havde ladet Skibsskroget male udenbords, førend han ankrede
paa Cronstadts Rhed, af denne Grund blev degraderet.

Hvorledes det i øvrigt hængte sammen med denne
Pyntelighed, fik vi adskillige Beviser paa under vort Ophold ved
Cronstadt. Da Vejret stadigt var varmt og tørt, laa alle
Orlogs-mændene med aabne Finkenetter1). Som en Gentleman sætter
Pris paa at have pletfrit Linned, viser en Orlogsmand gennem
sine rene og hvide Køjer, at han sætter Pris paa Renlighed. Det
var i høj Grad paafaldende at sé Russernes skinnende hvide
Køjer, der overstraalede baade Amerikanerens og vore egne, og
vi vare nysgerrige efter at faa at vide, hvorledes det egentlig
hængte sammen, da Russerne, som bekendt, ansés for ikke at
have Renlighed til deres Hoveddyd.

Af den Officer, der gik om Bord i Russeren for at
komplimentere, blev Gaaden løst. Det var nemlig ikke Køjen, man saa,
men et Overtræk, og indenfor dette fandtes den skidne Køje.

Ved mit Besøg paa det militære Hospital i Cronstadt blev
jeg overrasket ved at finde en Renlighed, en Orden og jeg kan
sige en Pyntelighed, som ligefrem gik over Grænsen af, hvad det
er muligt at gennemføre og vedligeholde, naar det ikke skal gaa
ud over de syge. Da jeg til Overlægen gjorde en Bemærkning
herom, svarede han, at Kejseren var i Cronstadt, og man var
intet Øjeblik sikker paa hans Besøg; fandt han ikke alt, indtil

’) Finkenettet er det Rum, der findes i Skibets Ræling, der forløber langs
med hele Skibet, og hvor Mandskabets Køjer, surrede paa en bestemt
Maade, have Plads, naar de ikke benyttes. Under Sejl og i regnfuldt
Vejr dækkes de af Finkenetklædet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free