Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Politik og Økonomi i Grosserer-Societetets Handelsberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politik og Økonomi i Grosserersocietetets Handelsberetning. 517
i
Gennemførelse af de almindelige Principer om Toldlettelsernes
Udstrækning«.
Man læser ikke uden en vis Undren denne Fremstilling.
De fleste har rimeligvis ikke ganske paa rede Haand, hvori den
store Imødekommenhed fra dansk Side har ligget, og maaske vil
ogsaa en og anden finde, at den Langmodighed, der, naar Naboen
i 1888 har indført Toldsatser, der er os ubehagelige, allerede
Aaret efter slaar igen ved at sætte noget lignende i Gang overfor ham,
dog ikke just hører til de englelige. De imødekommende Skridt,
Danmark har gjort overfor Sverige indskrænke sig i Følge
Beretningen til Diskussionen om en nordisk Toldunion ved den
nationaløkonomiske Kongres 1888 og Handelsmødets Opfordring samme
Aar til Regeringen om at udsætte Toldreformen, indtil det endelig
havde vist sig, om der var Mulighed for at opnaa en traktatmæssig
Forbindelse mellem de nordiske Riger i toldpolitisk Henseende.
Det forekommer en at være noget lidt i Forhold til de store Ord.
Debatten om Toldunionen blev paa det nationaløkonomiske Møde,
som bekendt, rejst af en Svensk, Docent Fa hl bäck fra Lund, og
Tanken fandt i øvrigt Støtte saa vel hos svenske som hos danske
Talere, saa deri laa ingen fra svensk Side ubesvaret dansk
Tilnærmelse, og Handelsmødets Beslutning kan, selv om man ikke
vil lægge Vægt paa den overmaade ringe Varme for en dansk
Toldreform, som Diskussionen fra flere af de ledende Mænds Side
bar Vidne om, dog i hvert Fald ikke regnes for mere end et
ganske forberedende Skridt. Men, saa vidt vides, har Fortsættelsen
bestandig ladet vente paa sig. Offentligheden véd intet om, at
der fra dansk Side er gjort noget som helst Skridt til virkelig at
erfare den svenske Regerings Stemning overfor Tanken om en
Handelstraktat eller lignende, og det bliver da en Gaade, hvorledes
man kan tale om danske Tilnærmelser og om en saadan Afvisning
fra svensk Side, at ethvert Haab om en Forstaaelse kunde siges
at være »endelig og uigenkaldelig bristet«. Det er ogsaa noget
nyt at se Stillingen overfor Sverige betegnet som Hovedmotivet til
Regeringens sidste Toldlovforslag, og ny er ligeledes den uforbeholdne
Indrømmelse af, at adskillige af de foreslaaede Satser var beregnede
paa Traktatforhandlinger eller med andre Ord Kamptoldsatser.
Rigtignok afvises denne Betegnelse med en vis Indignation, men
naar det udtrykkelig siges, at Regeringen, bl. a. med det for Øje
at faa de for os anstødeligste svenske Toldsatser ændrede i vor
Favør, har foreslaaet »en Mængde Toldsatser dels forhøjede, dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
