- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
518

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Politik og Økonomi i Grosserer-Societetets Handelsberetning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bevarede, skøndt der i og for sig kunde være Grund til Nedsættelse«,
saa er Grænsen mellem noget saadant og hvad man ellers kalder
Kamptold visselig meget fin.

Medens Grundstemningen i Beretningens redaktionelle Del
nærmest er protektionistisk, er derimod Afsnittene om de enkelte
Varegrupper paa ingen Maade baame af samme økonomiske
Opfattelse. Saaledes er, for at nævne et Eksempel, Artiklerne
„Papiru og „Damekonfektionu stærkt protektionistiske, medens
Forfatteren af Artiklen „Kornu nærmest er Frihandelsmand. Denne
sidste Forfatter gaar endog saa vidt, at han — hvad der i denne
Handelsberetning er ganske enestaaende — retter et Angreb paa
et af Regeringens Forslag, det om Majstolden. Forfatteren
bemærker, at det i Motiverne til Forslaget »utilsløret« fremhævedes,
»at denne Beskatning ønskedes indført som en Hjælp og Beskyttelse
for det danske Agerbrug«, og han paaviser paa en særdeles
slaaende Maade, i hvilken Grad det modsatte vilde være opnaaet,
hvis Forslaget var blevet Lov. Det kan, siger han, »allerede nu
med temmelig Sikkerhed skønnes, at Danmarks Indførsel af Majs
i Kalenderaaret 1890 alene til Anvendelse i Landbruget vil
beløbe sig til */* å 1 Mili. Tønder. — — Man tænke sig den
foreslaaede Majstold af 1 Krone pr. Centner traadt i Kraft f. Eks.
d. 1ste Januar 1889 og undersøge da dens Virkning i Praksis.
En stor Mængde, især mindre Agerbrugere, der aarlig bruge langt
mere Foderkorn, end de selv producere, vilde trods Tolden dog
købe Majs, ti leveret paa nærmeste Station er Værdién af
almindelig god Havre c. 650 Øre pr. Centner, af godt dansk Byg
c. 625 Øre og af fremmed Foderbyg c. 550 Øre, medens Majs,
selv inkl. 100 Øre Told, vil kunne leveres til c. 585 Øre pr.
Centner. For alle disse vilde altsaa Tolden, i Stedet for at være
til Fordel, blive et dem alene rammende Tab. En stor Klasse
Landbrugere, særlig mange af Landets største og bedst drevne
Gaarde, der producere fint Maltbyg, finde det fordelagtigt —
ganske paa samme Maade, som disse Producenter sælge alt deres
fine Smør og til Gaardens Forbrug benytte Kunstsmør — at sælge
deres hele Avl af Byg og til Dels Havre til de gældende Priser
for ekstra god Kvalitet 675 å 700 Øre pr. Ctnr. og i Stedet for
købe i alt Fald til Dels Majs; for disse vilde Tolden altsaa ogsaa
kun virke til Skade ved enten helt at umuliggøre denne Ombytning
eller dog i hvert Fald bevirke, at Landmanden selv alene maatte
bære hele Byrden af Majstolden«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free