- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
528

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Will. Behrend: Efter Operasæsonens Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Værk næppe vil faa et langt Liv paa vor Scene. Hvad jeg
har at meddele, er imidlertid kun flygtige Indtryk af de to
Opførelser, jeg har overværet, ikke nogen indgaaende Kritik af
Enkeltheder.

Jeg mindes ikke .længe at have hørt et Musikværk, der
tydeligere end Trold kan tæmmes gav et Billed af sin Frembringer.
Denne Musik vandt ikke ens Deltagelse i nogen usædvanlig Grad,
men man kom til at kende og holde af den, der har skrevet
den. Man lærte at kende en Kunstner med et sart, elskeligt og
nobelt Gemyt, fuld af Aand og rig paa Tanker. En Yngling, der
har drømt mere, end han har levet. Ti det gælder om denne
Opera, hvad en fremragende tysk Klavervirtuos nylig i en
Samtale sagde om Brahms senere Værker: Es ist kein Leben darin!
Og naar denne unge Komponist tager som Stof for sin Opera:
Kærligheden, saa kan man lige som føle, at han selv ikke har
kendt Kærligheden som den Sjæl og Sans betagende Lidenskab.
Han har sværmet, læst og fantaseret om den; maaske har han
Arm i Arm med en ligesindet Ven vandret om, reflekterende
over Kærlighedens Væsen, indtil han bestemte sig til at give
dens Psykologi i et scenisk Værk. Og da har han kastet sig
over sin Opgave med den brystsyges febrilske Iver, har arbejdet
urolig higende, ligesom anende, at Døden stod bag ham og kun
lurede paa at rive ham Pennen ud af Haanden. Det lykkedes
ham at faa Trold kan tæmmes færdig (i 1874), men to Aar efter
kaldtes han bort fra det ufuldendte Partitur til hans anden Opera
»Francesca di Rimini*.

Naar denne unge Komponist nu giver sig i Lag med at
komponere til et Stof, der er hentet fra Shakespeares Taming of
the shrew, saa vil man let se, at han mangler flere Betingelser for
at frembringe noget fuldendt; paa mange og væsentlige Punkter
vil han lide Skibbrud. Man kan sagtens gaa ud fra, at Shakespeare
har omdigtet Fortællingen om »den arrige Kvinde, der bliver
tam«, i et kaadt Lune; det er sikkert nærmest’en Komedie for
Galleriet, han har villet skrive, hos det brede Publikum skulde
disse skældende Ord og Haandgribeligheder vinde Bifald (jfr. ogsaa
den Ramme han har givet Stykket). Skulde Stoffet da behandles
som Opera, maatte der i Musiken være det samme friske Pust
af overgiven Lystighed og Kaadhed, men det ævnede ingen Tysker
endsige en syg, reflekteret Mand at give. Han valgte da den
anden Vej: at lægge Vægten paa det psykologiske i Stoffet. Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free