- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
530

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Will. Behrend: Efter Operasæsonens Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

da Stoffet i sig har saa liden Bevægelighed, er der flere Scener,
som sikkert altid vil falde langtrukne og tomme.,

Som Komponist har Goetz arbejdet ganske moderne.
Naturligvis har man i Skrift og Tale holdt Wagners Manes frem
overfor hans Værk, saaledes som uvidende og kortsynede Dommere
gør det hver Gang en Opera ikke følger den gamle overleverede
Fagon med skarpt afgrænsede’ No. og et ganske underordnet
Orkesterparti. Der er i Virkeligheden her intet andet af Wagner
end hans moderne Aand, hverken Spor af Mesterens
Kompositionseller Instrumentationsteknik; langt snarere er Goetz paavirket af
Schumann, man mindes under Opførelsen af Trold kan tæmmes
ved Helheden mere end ved Enkelthederne om Genoveva, kun at
denne Opera behandler et mere farverigt Stof og er skrevet af en
Komponist med et rigere, frodigere Talent end Goetzs. Naar
Trold kan tæmmes ikke har nogen videre scenisk Effekt, da er
Grunden — bortset fra selve Stoffet — vistnok den, at
Komponisten, som nævnt, har arbejdet i feberagtig Hast. Der er en
stadig gærende Uro i denne Musik, det virker ensformig og
trættende, man længes efter Hvilepunkter og man føres ikke med
Magt hen til Kulminationssteder, store vægtige Motiver, som man
kun daarlig kan undvære i denne Opera, der ingenlunde er »komisk«
i den franske Opfattelse af opera-comique. Som Begynderfejl
føler man det ogsa’a, at Orkestrationen mangler Glans og Klarhed
og at Komponisten ikke altid har mægtet at tøjle det store
Apparat; ofte tager det sig i alt Fald ud, som Orkesteret ganske
rolig arbejdede med et symfonisk Motiv i ret alvorlig Stil, medens
der paa Scenen konverseres i jævn eller endog humoristisk Tone.
Den Maade, hvorpaa Komponisten har truffet denne
Konversationstone, er for øvrig den eneste — og heldige — Paa virkning fra
fransk opera-comique.

Trods sine Mangler bærer denne Opera da de tydeligste
Vidnesbyrd om sin Komponists Talent og ejendommelige, tiltalende
Naturel; da Goetz nu tilmed døde i en saa ung Alder, kan man
forstaa, at hans Værk er bleven omfattet med særlig Kærlighed
og Pietet af hans Landsmænd. Et Spørgsmaal er det dog, om
det ogsaa er berettiget at føre det frem her hjemme, hvor vi endnu
ikke har løst langt betydningsfuldere Opgaver, der ligger for.
Naar Operaen ret skulde faa Tag i det store Publikum, maatte
ji i alt Fald have en Sangerinde, der (som Pauline Lucca) kunde
forme Catharines Rolle stort og genialt, men det har vi i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free