Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham ikke ... og naar han sagde noget, saa fik jeg Spyt i Ansigtet
... py ... py ... py!1)
Men de Masser af Love og Forordninger, som den ny
Regering lod flyde ud over hele Landet, gjorde Piero Vannini til
en besindig Fremskridtsmand, ikke i Hjærtet, men i Hovedet. Han
lyttede til, hvad de yngre Medlemmer i Kommunalraadet sagde,
raadførte sig med sin Faders gamle Ven, Sognepræsten Don
Ago-stino og med hans Søstersøn, Skolelæreren Attilio Ranucci, mæglede,
vrøvlede, trak Sagerne ud i Vrøvl, brugte den gamle Notar Lorenzo
Melini til Hjælp, naar han ikke forstod Tingene, og Notaren vidste
at omgive enhver Sag med saadan en Bunke Vrøvl, at Sagerne
blev liggende i Provinsialraadet, gik saa opad gennem alle
Instanser og formodentlig døde af Tæring paa Vejen.
Men nu havde den forbandede Underofficer Gianbattista
Libri, hans Nabos Søn, arvet Hus og Vinmark. Han prøvede ny
Dyrkningsmaader af Oliven, af Vin og Havesager. Han havde
tvunget sig ind i Kommuneraadet, han kendte alle Love, han
snakkede Fanden et Øre af. Han havde nu i det sidste Mødé
citeret Love, hvoraf det fremgik, at Kommunen var bedst tjænt
med at have éti Lærerinde i sin Skole i Stedet for Præstens
Søstersøn, som ikke lærte Børnene noget, altid kom for sent i
Skole og kun interesserede sig for de kvindelige Elever, naar de,
14 Aar gamle, gik ud af Skolen.
Paa den anden Side var Piero Vannini noget bange for
Don Agostino. Han kunde dog maaske skade de Folk, der stillede
sig imod ham, om ikke i denne Verden, saa dog i den tilkommende.
Piero Vannini havde jo ganske vist mærket, at Præsierne ikke
havde det at sige, som de havde i hans Faders og Storhertugernes
Tid. Men hvem havde Brev paa, hvor længe det kunde vare med
den nærværende Regering. Han vidste, at hans Fader, at
Bedstefader og Oldefader havde tjænt baade Storhertuger, franske og
østerrigske Kejsere, som han nu tjænte Kongen af Italien. Det
var dog usikkert, alt paa denne syndige Jord, men Præsterne —
de var dog de sikkert bestaaende. Gik det end op og ned med
dem, de gik dog aldrig helt neden om og hjem. Trykkede man
dem ned paa den ene Kant, saa sprang de op paa den anden
J) Y-Lyden i adskillige norditalienske Dialekter kan Mellem- og Syditalienerne
ikke udtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
