Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Fordi I besørger mig min Afsked som Skolelærer, gamle,
lovtro Embedsmand, lød Svaret.
— Hva! hva! hva?
— I duer ikke til at spille Komedie, Piero? Tror I, at jeg
aldrig kommer paa Kroen dernede?
Han pegede ud over Sængens Hovedgærde.
’— Jo det ikke alene tror jeg, det véd jeg med Sikkerhed,
sagde Piero Vannini.
— Naa. ... I er ikke dygtig til at læse Skrift, min gode
Piero, mindst den moderne Rundskrift.
— Han skulde lære Børnene Rundskrift, den Overæsel,
raabte Signora Rosina ... han, som er glad over at miste sin
Næringsvej.
— Kan jeg leve for 670 Lire om Aaret med mine Foi*
nødenheder? raabte Attilio Ranucci. Enden paa min Løbebane
som Skolelærer her var bleven en skandaløs Gæld. Naar min
værdige Morbroder Don Agostino en Gang — det ske sent —
kommer til at staa bag sin Navne og Ordensbroder den hellige
Agostino under en Baldakin i Paradiset, hvor Madonna og
Barnet troner højt, saa er det hele klaret, men hvad Fanden
nytter det saa mig? Vekslerne bliver paa Jorden.
— O fem Gange nederdrægtige Mulæselshingst, udbrød
Signora Rosina ... Piero Vannini ... har I kendt det Uhyres Lige?
— Ne—e—ej, sagde Piero Vannini, jeg ved bedre end nogen,
hvilke Synder, Hr. Attilio har paa sin Samvittighed.
Attilio slog med Haanden og talte videre:
— Jeg ved meget godt, at det er mod Loven, at jeg har
været Skolelærer her. ... Der skal udnævnes en Lærerinde. ... Bravo!
saa faar man dog et voksent ungt Fruentimmer at se paa udenfor
Bondestanden. ... Hvem ved ?
— O femdobbelte Æsel! udbrød Signora Rosina med
Latter og sank om paa Sængen foran Attilio Ranuccis sømbeslaaede
Støvlesaaler. Hun raabte straks:
— Store Asen! Lad være med at knibe mig i Nakken. ...
Men kære Sindaco, Attilio har nu en Gang faaet
Uimodstaaelig-hedens Gave. Og mange andre Gaver, Piero Vannini ... mange
andre. Men dem benytter han ikke, den Vildorne! Kender I
hans Digte? ... Vil I høre et?
Piero Vannini havde ikke den mindste Lyst til det; han
mumlede noget i Skægget, der baade kunde betyde Ja og Nej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
