Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da tog Erminia sit Sytøj med i Skolen. Hun gjorde til
Dels samme Tjæneste som en »Pion« i de franske lærde Skoler.
Intet Barn vovede at kny eller gøre Uorden, naar Erminia rettede
sine sorte flammende Øjne mod dets svagt fremspirende
udiscipli-nerede Skud. Børnene vidste af Erfaring, hvorledes Erminia, naar
hun traf dem i en eller anden Uartighed paa Veje og Stier, ikke
var bange for, at lægge dem over sit Knæ og foretage en
Afstraffelse, hvis Hurtighed Børnenes Mangel paa Underklæder
begunstigede.
De gamle Kællinger kaldte hende ogsaa Byens Karabiniere.
De rigtige ridende Politibetjænte af den Art viste sig kun sjælden
paa det afsides Sted.
Da den milde Aarstid lokkede Firben ud af Murenes
Sprækker og Insekter frem under Buske og Stene, og Blomster op
ad Muldpletterne paa Bjærgene, fangede og samlede Erminia Stoffet
til Lærerindens naturhistoriske Undersøgelser. Det var især med
dem, at Ottavia morede Børnene, Erminia og sig selv. Jo — saa
var der den store Fornøjelse at lære dem lidt Geografi efter et
Europaskort og lade dem foretage indbildte Rejser lige fra Cap
Matapan til Nordpolen og lade dem besøge alle mulige
Havne-stæder og gøre Afstikkere op ad alle større Floder. De to første
Morgentimer svedte Børnene under Undervisning i Skrivning,
Læsning og Regning. Saa jublede de Geografien og Naturhistorien
i Møde, som om det gik til Leg. Og Erminia vaktes fra sin
Halvsøvn og gjorde med Tungen ud af den ene Mundvig alle
Rejserne med paa Kortet og alle Indblik i Dyrenes og
Blomsternes Indre.
Mest henrykt blev hun en Dag, da Ottavia talte om vort
Planetsystems Tilblivelse, om de glødende og svirrende Kugler,
der rev sig løs fra Solen og saa fulgte deres egne Baner og levede
deres eget Liv; hvorledes Jorden havde sydet og giødet, flydt i
Vand, frembragt underlige Planter og forfærdelige levende Uhyrer,
som Lærerinden søgte at give en Forestilling om ved Kridttegninger
paa Tavlen.
Erminia tænkte: At Ottavia saadan kan faa smidt Jorden
og Maanen og alle Stjærnerne ud i Luften og . . . hutsch! faa
dem til at danse.
— Aa de Planeter, de Planeter! jublede hun, da hun gik
hjem. ... Nej ... nej ... hvem der havde set den gamle Slyngel
der oppe (hun pegede paa den dunstomslørede Sol over et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
