- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
569

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En gammel Skibslæges Erindringer.

(Sluttet).

Ved vor Ankomst til Peterhof ad Søvejen traf vi sammen
med Officererne fra Amerikaneren, og ogsaa overfor dem stode
vi tilbage i Luksus. Jeg har altid syntes, at vore Søofficerers
Uniformer var en klædelig Dragt (Uniformsfrakke var paa den
Tid ukendt, ligesom Hue og Brandebourgs), men Amerikanernes
overtraf dem unægtelig i Elegance og Smagfuldhed. Mørkeblaa
Kjole med én Rad Knapper, hvidt Silkefoder, hvid Kashimirs Vest
og hvide Kashimirs Benklæder. At denne Uniform var Galla- og
ikke Skibsdragt, er en Selvfølge.

Ved Landgangstrappen fandt vi kejserlige Vogne, der kørte
os omkring i den meget vidtløftige Park, hvis Træbestand væsentlig
var Naaletræer; nogen Smag eller Plan i Anlæget fandt jeg ikke.’
Kunstige Springvand syntes at være en Specialitet; ti dem traf
vi overalt og i de mest forskellige Skikkelser. Det største var et
kolossalt Marmorbassin, der blev fyldt med Vand, som strømmede
ud igennem Delfiners og andre imiterede Sødyrs Gab. Man sagde
os, at det var Peter den Stores Svømmebasin.

Naar jeg undtager Slottets lueforgyldte Tag, kan jeg ikke
sige, at Slottet selv imponerede mig. Hverken dets Arkitektur
eller dets Størrelse svarede til de Forestillinger, jeg havde gjort
mig om det berømte Peterhof.

Hvad der forundrede mig i Modsætning til al den Luksus,
man saa i dette Slot, var det kejserlige Tjænerskabs Livré, der
gennemgaaende var luvslidt og ingenlunde pynteligt, som vi er
vant til at sé det ved vort hjemlige Hof.

Efter at have overværet Forestillingen i Teatret, hvor den
hele kejserlige Familje var til Stede, kom vi sent om Aftenen
om Bord, sultne og tørstige, da vi hverken havde faaet vaadt eller

37*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free