Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var i Midten af August, vi var i St. Petersborg, og
Varmen var saa trykkende, at jeg ikke mindes, end ikke i
Vestindien, at have været afficeret af Varmen som her, og dog saa
man Mændene gaa med Kappe og Damerne med Kaabe, rigtignok
i deres Ansigts Sved. Vi fik imidlertid snart Forklaring paa dette
Fænomen. Efter at have spist til Middag Kl. 2—3 og røget vor
Cigar (det var den Gang forbudt at røge paa Gaden), gik vi
fuldstændig sommerklædte ud at spadsere. Kl. var vel omtrent
imellem 5 og 6, da det begyndte at blive taaget og, faa Minutter
efter, en saadan Kulde, at vi tænderklaprende i største Hast ilede
til vort Hötel og trak det varmeste Tøj paa, vi havde med os.
St. Petersborgs Klima fortjæner sit Vanry.
Efter Kaptajnløjtnant Irmingers Forslag besøgte vi den danske
Gesandt, af hvem vi fik at vide, at Kejseren ikke havde syntes,
hverken om Korvetten eller dens Chef.
Efter omtrent en Uges Ophold paa Cronstadts Red lettede
vi og stod hjem efter.
Paa Hjemrejsen forefaldt en lille Begivenhed, som yderligere
karakteriserer Chefen, hvorfor den fortjæner at omtales.
Han fik et heftigt Anfald af Podagra, som han tidligere
flere Gange havde lidt af, men havde kureret ved forcerede
Spadsereture paa flere Mil. Jeg saa ham i flere Dage uafbrudt
stampe fra For til Agter og fra Agter til For paa Dækket, uden
at vide, hvad der kunde foranledige ham til at foretage disse
Kraftøvelser. Endelig lod han mig kalde og viste mig sin
skinnende røde og stærkt svulne Fod. Jeg raadede ham at holde sig
i Ro og indsvøbte Foden i Uld og Vokstaf). Da jeg den næste
Morgen kom ned i Kahytten, saa jeg hans blottede podagristiske
Fod stikke ud af hans Hængekøje (Standkøje havde han ikke).
Jeg foreholdt ham den Fare, han udsatte sig for ved en saa
uforsigtig Fremgangsmaade, men fik til Svar, at han som Chef
ikke kunde ligge i Køjen, og at han vilde af med sin Podagra.
Dette lykkedes ham da ogsaa, ti om Aftenen, da jeg tilsaa ham,
var baade Svulst og Rødme næsten helt forsvunden. Om Natten
blev jeg imidlertid purret ud og kaldt op til Chefen. Jeg fandt
ham lidende af en voldsom Halsbetændelse, der var nær ved at
kvæle ham; han var nu bleven myg og medgørlig. Halsbetændelsen
fik jeg Bugt med, førend vi naaede hjem, og det var os alle en
Glæde atter at se ham der, hvor han hørle hjemme, paa Skansen
af det Orlogsskib, han kommanderede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
