- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
575

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forskellige Nationers Skibe, der til Tider laa sammenpakkede i
den den Gang meget lille Havn, jævnlig forefaldt Stridigheder,
der udartede til Voldsomheder imellem de forskellige
Baadsbesæt-ninger, hyppigst mellem Englændere og Amerikanere, der næsten
aldrig kunde forliges, var det anset for nødvendigt at have en
Autoritet, for hvem de vedkommende havde Respekt, der var
vant til at kommandere og kunde gøre sig forstaaelig.

Chefsposten paa Vagtskibet var en af Officererne meget
attraaet Post, som tilfaldt den ældste Kaptajn. Den var nemlig
meget indbringende, da Chefen oppebar en Rigsort (24 Skilling)
af ethvert Skib, der passerede Sundet; og da der paa den Tid
passerede mellem 16—20,000 Skibe aarlig, var det jo en ret smuk
Ekstrafortjæneste. Kaptajn Zahrtmann, en af Marinens mest ansete
og intelligenteste Officerer, var dette Aar Chef.

Skulde vi have tilbragt vort Liv udelukkende om Bord,
vilde det have været en meget kedelig Tilværelse, men det var
ikke Tilfældet.

Helsingør var den Gang en meget livlig og meget gæstfri
By, hvor der tjæntes mange Penge og gaves mange Penge ud.
Øresundstolden og de Forhold denne medførte var det Kildevæld,
hvoraf alle øste; uden den var Byen intet, da den hverken havde
Opland eller Købmænd og af egentlig Industri kun et lille
Skibsværft, nærmere bestemt til Reparationer af Havarister end til
Skibsbyggeri. Havnen var snarere en Baade- end en Skibshavn,
med et meget snævert og under visse Omstændigheder farefuldt
Indløb.

Byens Honoratiores bestod af den talrige Embedsstand, og
da særlig Toldkammerets, der var uforholdsmæssig godt aflagt,
da det ikke var Staten, men Skibene, der betalte. Direktøren
(den Gang Konferensraad Holten) havde 1 Rdlr., Kæmmerererne
hver 4 Mark, Krydstoldinspektøren 3 Mark o. s. f. af hvert Skib.
Da der til disse Embeder ikke fordredes nogen som helst særlig
Kvalifikation, vare de nærmest at betragte som Sinecurer, der
bleve givne til Personer af god Familje, med gode Konnektioner
eller i Stillinger, hvor de havde vist sig ubrugelige, og man derfor
gærne vilde være af med dem.

Den næste Klasse i Helsingørs sociale Rangforordning
indtoges af de mange Konsuler, hvoraf enhver søfarende Nation
havde én, og Skibsklarererne, en for den Tid og for Helsingør
særlig ejendommelig Klasse Forretningsmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free