Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disses Virksomhed bestod i at betale Tolden og de
forskellige andre Afgifter af Varer og Skibe for de respektive
Skibs-rhedere eller Handelshuse, hvis Skibe eller Varer passerede Sundet,
for at forebygge Skibenes Ophold paa Helsingørs Rhed, hvilket
vilde finde Sted, naar Skibsføreren personlig skulde besørge
Told-klareringen.
Det var et ejendommeligt Skuespil at sé en Skibsfører
komme i Land paa H.s Skibsbro og straks blive omringet af en
talrig Flok af saakaldte Brokapere, Skibsklarerernes Udsendinge
til at oppasse og bemægtige sig Skibsførerne. Var en af disse
saa uheldig ikke at være henvist til nogen bestemt navngiven
Skibsklarerer, saa man ham blive ledsaget og bearbejdet af en
Brokaper under hver Arm og i det mindste én i hvert Frakkeskød
og fulgt af en lang Hale efter sig, hvortil endnu sluttede sig en
lige saa talrig Skare af Provianterings-Forretningernes Brokapere.
Jeg sagde, at H. var en meget gæstfri og meget livlig By.
Skibsførerne, der modtoges som Gæster, skulde baade leve og
mores. Der var derfor aabent Bord hos Skibsklarererne og
Proviantleverandørerne paa enhver Tid af Dagen, og da en Køretur
i Helsingørs smukke Omegn hørte med til Gæstfriheden, som
Desserten til et Middagsmaaltid, var der en stadig Færden af
Køretøjer af al Slags, men især Giger, paa Gader og Landeveje.
Da der til Tider kunde ligge flere hundrede Skibe paa H.s Rhed
og Flertallet af disses Førere havde enten nødvendige eller
unødvendige Forretninger at besørge i Land, kan man forestille sig,
hvilket Liv og Røre dette frembragte i Havnen og i Byen.
Med Øresundstoldens Ophør var H.s Livsnerve overskaaren,
og den blev, hvad den endnu er, en død By. Det beklageligste
var, at den tidligere glimrende Periode saa godt som intet Spor
af Formueforøgelse eller Velstand havde efterladt hos Byens
Borgere eller Forretningsmænd; kun ganske enkelte af disse trak
sig tilbage med nogen Formue, det store Flertal havde levet fra
Haanden og i Munden.
Der var en skarp Grænse mellem de forskellige Stænder i det
selskabelige Liv; her, som overalt i den Tid, dannede
Embedsstanden Eliten og den egentlige Societé.
Iblandt de Huse, der førte det mest selskabelige Liv og
hvor Byens Honoratiores samledes, var Krydstoldinspektørens,
Kaptajn Sneedorfs, det første.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
