- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
580

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samme Søndag Morgen var Flaget hejst. Vi saa en Brig
komme lændsende ind Nord fra med klodsrebede Merssejl; da den
var kommen omtrent i Højde med Helsingborg, fløj Sejlene ud af
Liene (Sejlets Ramme), og kun disse blev tilbage.

Chefen var, mod Sædvane, bleven i Land om Natten hos
sin Familje, der opholdt sig i Helsingør. Til Vagtskibet hørte en
Kragjolle (stor Sejlbaad), som blev ført af en Kvartermester, en
ganske udmærket Baadfører, der hørte ind under Helsingørs
Færgelaug, men gjorde Tjæneste ved Vagtskibet, medens det laa
ved Helsingør; den havde Station i Land tilligemed to Mand af
Korvettens Besætning. Vi blev meget forundrede ved at sé
Krag-jollen komme ud af Havnen og sætte Kurs mod Korvetten i det
Vejr, og antog, at der maatte være noget særdeles paa Færde.
Kragjollen kunde ikke lægge til Siden af Skibet, men maatte
fortøjes agten for Agterskibet (»Spejlet«) og bragte et Brev fra
Chefen til Næstkommanderende med en Anmodning til mig om at
tilsé hans ældste Datter, der havde faaet en heftig Halsbetændelse
(jeg var Familjens Læge under dens Ophold i Helsingør), men
med den udtrykkelige Betingelse, at det gjordes afhængigt af mig,
saaledes som Vejret var, om jeg vilde komme eller blive, indtil
Vejret havde bedaget sig. Kragjollen, der var kommen ud med
god Vind og med tæt rebet Sejl, firel saa langt ned som muligt,
maatte krydse, naar den skulde ind efter. Efter at have raadført
mig med Kvartermesteren, der mente, at Vejret endnu ikke var
fuldstændig usejlbart, og efter at have iført mig mine Søklæder,
fik jeg en Ende om Livet og blev fra Hækken firet ned i
Kragjollen. Jeg har senere i tretten Aar været Karantænelæge og
har som saadan haft mangen drøj Dravat, men Mage til Sejltur
har jeg ikke oplevet. Der var ingen »Sø«, ti Stormen piskede
Søerne til Støv, det røg os om Øren og Øjne som Aske;
Sandsække, der var medtagne som bevægelig Ballast, og to Kanoner,
som Baaden førte, maatte under hver Vending bakses op til
Luvart, alle fire satte vi os op paa den luv Ræling, hvor vi
omtrent sad lodrette, næsten hvert Minut nødtes vi til at løbe op
i Vinden, og af og til maatte Storskøde slippes, naar den læ
Ræling laa omtrent en Fod under Vandet og dette styrtede ind i
Strømme. Endelig kom vi saa langt ind, at vi fik nogen Læ af
Kronborg, og naaede omsider Havnen. Havnemolen var fuld af
Folk, der havde været Tilskuere ved vor, jeg tør vel sige, dristige
Sejlads, og vor Kvartermester modtog af sine Kammerater de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free