- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
581

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mest velbehagelige Nik med et eller andet Tilføjende om, hvor de
syntes, det havde knebet mest.

Stormene mellem S. S. V. og S. S. O. er for Skibe, der ligge
til Ankers paa Helsingørs Rhed, de værste, fordi Vind og Strøm
bære »over et« langs Farvandet, og derfor sætte den sværeste
Sø; naar dertil kommer, at Holdebunden ikke er den bedste, er
det forklarligt, at ikke faa Skibe lide Skibbrud, Havari eller miste
deres Ankre under disse Forhold.

Vagtskibet laa derfor stærkt fortøjet. Et Sværanker i Øst
og et lignende i Vest vare ved Jærnkættinger af 100 Favnes
Længde forenede i en mægtig Jærnring; fra denne udgik en lige
saa lang Kætting, der førte ind gennem Skibets Klyds, omgav
den med tykke Jærnplader forsynede Bedding i flere Omgange,
forløb derefter langs Dækket indtil foran Stormasten, gik her
igennem en svær Jærncylinder (»Brønden«) ned i Lasten og endte,
fæstet til en mægtig Jærnring, der omgav Stormasten. Hvor
Kæden forlader Brønden, gribes den af en næsten armtyk Jærnklo
(»Hex«), der er boltet fast til en af Dækkets Tværbjælker af
Egetræ. Denne Mekanisme tjæner dels til yderligere at befæste
Kæden og dels, da Kloen kan drejes om den Bolt, hvortil den er
fæstet, og altsaa kan aabnes og lukkes, til at bestemme Længden
af den Del af Kæden, der gaar fra Brønden til Beddingen og
forebygge, at der ikke løber en større Del af Kæden ud, end den
man bestemmer.

Vi havde en Novemberdag en forrygende Storm af S. S. V.,
Bramræerne vare nedtagne, Bramstængerne strøgne, Merse- og
Underræerne brasede langskibs, for at have saa lidt Vindfang som
muligt, og vi havde 50 Favne Kæde til Bedding. Korvetten laa
og red i den svære Sø og satte af og til Forskibet under Vand,
saa Søerne skyllede fra for til agter. Stormen tiltog endnu hen
imod Aften, og vi saa det ene Skib efter det andet drive med
deres Ankre; et Barkskib blev sat op paa Kronborgpynten og
forliste. Paa Førstevagten havde vi en Bark om bagbords og en
Brig om styrbords Side med deres Ankre hængende i vor
Fortøjning. Igennem Raaber blev der befalet dem at stikke deres
Ankre fra dem, men de vendte det døve Øre til og mente
formodentlig, at vilde vi have dem til at slippe deres Ankre, maatte
vi selv paatage os Ulejligheden, hvad de meget vel vidste der
ikke kunde være Tale om i det Vejr. Kl. omtrent 4 paa
Førstevagten vækkedes jeg af min Søvn ved et saa vældigt Stød af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free