Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En tidlig Morgen i dejligt Solskinsvejr, med en laber Brise
af Vest, der senere gik til N. V. med friskere Vind, havde vi
nærmet os Eckernførde Fjord og nogen Tid efter sét Dampskibsrøg
i Kielerfjord, hvilket altid var Tegn paa, at den fjendtlige Flotille
vilde angribe os.
Klokken var vel imellem 4 og 5, og der blev slaaet (trommet)
til »Klart Skib«, d. v. s. at hver Mand i Skibet skulde hurtigst
muligt møde paa den ham anviste Plads, Kanonerne befris for
deres Surringer, Krudtmagasinerne aabnes, Haandvaabnene fordeles,
kort sagt, alt gøres beredt til Kamp.
Kort efter at jeg var kommen ud af Køjen, kom de fire
Vagtchefer: Næst-, Tredje-, Fjærde- og Femtekommanderende ind
i mit Lukaf og meddelte mig, at Flagets Ære ikke tillod dem at
lystre Chefens Ordre, dersom den lød paa at flygte, men at de
havde besluttet at attakere Fjenden, hvad saa end Udfaldet vilde
blive. De vilde dog først spørge mig, som den lægekyndige
Autoritet om Bord, hvad min Mening var om Chefens mentale
Tilstand.
Jeg svarede, at jeg allerede i længere Tid havde næret
Tvivl om, at den var normal, og at jeg paa Grund heraf ikke
betænkte mig paa at dele Ansvaret og bære Følgerne af et
Foretagende, hvis store Betydning jeg fuldt ud indsaa.
Efter at have forvisset mig om, at alt var i Orden nede i
Lazaretet, gik jeg op paa Dækket, og jeg kan med Sandhed sige,
som det hedder, at Hjærtet sad i min Hals. Chefen var paa
Dækket, som sædvanlig fuld af Uro og Excitation, stærkt
konge-stioneret og med et ligesom forvildet Blik.
Situationen var saaledes: Vi stode ind mod Land, men med
ikke fuldt skærpede Rær, skulde vi attakere maatte Ordren lyde:
skærp overalt, klos til Vinden! Skulde vi flygte: vende! og da
enten op eller ned med Roret, efter som der skulde »ko- eller
stagvendes«!
Under en Bataille er Chefens Plads i et Sejlskib paa Skansen,
og Næstkommanderende, med Raaberen i Haanden, i hans Nærhed
for at modtage Chefens Ordre og igennem Raaberen at lade dem
gaa videre.
Flotillen var nu kommen udenfor Fjorden og stod lige
op imod os.
Saa kommanderede Chefen til Næstkommanderende: vende,
op med Roret! Næstkommanderende satte Raaberen for Munden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
