- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
597

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Kaptajn i Artilleriet E. Flindt: Ophavs-Tavler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ophavs-Tavler.

Selv hedder jeg N. N., og jeg har en Række
Omgangsfæller, der bære Navnene: Bech, Buch, Brandt, Bruus, Jensen,
Jonsen o. s. v.

Naar jeg fortæller en af disse Venner, f. Eks. Hr. Bech, at
nu kender jeg omtrent 1000 af mine Forfædre, bliver jeg gærne
betragtet med et vantro, noget sky Sideblik, og det er et rent
Held, om jeg i den Anledning undgaar det aandrige Spørgsmaal,
om jeg virkelig kan følge Slægten N. N. saa langt tilbage. Min
Meddelelse taber betydelig i Interesse, naar jeg forklarer, at det
er mine Forfædre baade paa Mands- og Spindesiden, hvorom
Talen er; de sidste er Hr. Bech ikke rigtig tilbøjelig til at regne
med til mine Forfædre, hvilket jeg kan skønne deraf, at han bliver
synlig overrasket, naar jeg mener ham berettiget til at have
f. Eks. 8 Oldeforældre; han har aldrig i sine Dage skænket andre
end Oldefader Bech og Hustru en Tanke. Vi faa imidlertid let
dette klaret, at han nødvendigvis maa have 8 Oldeforældre, med
mindre hans Forældre ere Søskendebørn.

Naar jeg dernæst urgerer, at hans Oldeforældre — under
samme Forudsætning for deres Vedkommende — har hver 8
Oldeforældre, og at der altsaa for et Par Hundrede Aar siden
levede 64 Individer, hvem han skylder sin Tilværelse, i den
Forstand, at hvis et eneste af disse 64 Mennesker f. Eks. var druknet
i sin Barndom, saa havde jeg ikke haft den Fornøjelse at kalde
Hr. Bech med Vennenavn — ja saa bliver han paany urolig og
mener at kunne slaa min Paastand af Marken med den
Betragtning, at havde hans Oldemoders Oldefader ikke faaet den Kone,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free