- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
599

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Kaptajn i Artilleriet E. Flindt: Ophavs-Tavler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det i jo højere Grad, jo færre Slægtled der var mellem mig og
den langfingrede, uagtet jeg vilde være lige uskyldig i Svigen i
alle Tilfælde. Filosofen Buch faar mere Interesse for mine
Ophavstavler, da han erfarer, at jeg derved kun søger at skaffe mig
Midler i Hænde til at stille mit eget og mine eventuelle Børns
Horoskop og til at erkende, hvorfor enhver af mine Forfædre
har maattet gaa Tilværelsen igennem med de Egenskaber, som
han eller hun notorisk har haft, med andre Ord, at det er
Arvelighedsteorien, som jeg søger at faa konstateret gennem mit
eget Ophav.

Genealogiske Interesser ere slet ikke saa fremmede for Folk i
Almindelighed. Hvad enten de hedde Brandt eller Bruus, ja selv
om de kun hedde Jonsen eller Jensen, kommer der gærne paa et
eller andet Tidspunkt af deres Liv en forunderlig Lyst over dem
til at faa opklaret, »hvor egentlig Familjen Brandt, Bruus, Jensen
eller Jonsen stammer fra«. Især mælder denne Lyst sig, naar Hr.
Brandt, Bruus o. s. v. er under tilfredsstillende økonomiske
Omstændigheder, og der er et Par Mennesker af samme Navn, som
indtager en lige saa høj eller helst endnu højere Plads i Samfundet.
Hr. Brandt foranlediger altsaa, at en Fagmand samler og
befordrer i Trykken udgiven en Stamtavle over »Familjen Brandt«,
eller naar det gaar højt: »Brandt-Ættens Historie«. Deri om-

handles saa paa det omhyggeligste alle de mandlige Individers
Liv fra Vugge til Grav — Kvinderne omtales, og for at man kan
vide, hvor de blive af, noteres ogsaa deres Ægteskaber; men
deres Børn finde ikke Plads i »Brandt-Ættens Historie«, end
mindre deres Børnebørn o. s. v. Dette er selvfølgeligt. Hr. Brandt,
og hans Fagmand med, antager nemlig, at alt, hvad der hedder
Brandt og som har den samme Hr. Brandt til Oldefader, har
mere tilfælles end Navnet, og Sandsynligheden er ogsaa derfor;
men han tror aabenbart ikke, at flere eller maaske endog de
fleste af disse Brandter kunne have meget mere tilfælles med
Bruuserne eller andet godt Folk, med hvem der er Slægtskab paa
Spindesiden. Han slipper Kvinderne Brandt, saa snart de vel ere
indløbne i Ægteskabets Havn, fordi han mener, at de Brandtske
Ejendommeligheder forsvinde ved Navnbytningen. Han er ikke
klogere end Hr. Bech, som aldrig har tænkt over, at han har 8
Oldeforældre, hvis Ejendommeligheder ere nedarvede paa ham,
uden at det paa Forhaand kan afgøres, hvem af disse 8, der
kraftigst har været i Stand til at forplante sin Ejendommelighed.

Tilskueren. 1890. 39

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free