- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
604

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Kaptajn i Artilleriet E. Flindt: Ophavs-Tavler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bevægelse, han kimser ad alle fysiologiske Forklaringer og tror
ubetinget paa en .rædsom Forbandelse, der er kommen til at
hvile paa disse ulykkelige Slægter, en Gudernes Hævn, som
rammer de uskyldige i 3dje og 4de Led.

Jeg tillader mig at dæmpe hans Ekstase med følgende
Spørgsmaal: Dersom en Mand har 10 Børn og saaledes har
bevist sin Forplantningsævne; hvis Eksistensen gennemføres f. Eks.
for de 8’s vedkommende, og de 6 af dem faar Børn, lad os sige
gennemsnitlig 5 hver, kan man da bebrejde denne Slægt Mangel
paa Livskraft, Levedygtighed eller dog Forplantningsævne?

Hr. Jensen mener ubetinget nej.

Uden andre Forudsætninger, end de givne, er det
sandsynligst, at de nævnte 6 Børn i andet Slægtled ere fordelte med 3 af
Mandkøn og 3 af Kvindekøn; men det kunde dog hændes, at de
alle 6 var af Hunkøn, uden at Forplantningsævnen derved kan
siges at være kompromitteret. Men i saa Tilfælde er Manden
med de 10 Børn vidunderlig nok bleven ramt af den »sørgelige*
Skæbne, at hans Slægt uddør med ham, uagtet han har 30
Børnebørn, som godt kan være af Mandkøn alle sammen, og maaske
150 Børnebørns Børn, de prægtigste Unger alle til Hobe. Stakkels
gamle Mand!

’ Mændene ere altsaa at anse ikke alene som Repræsentanter
for Slægten, men som ene udgørende Slægten! Hvilken Plads
mon der saa lævnes Kvinderne, ikke nogen meget højere end
Kvæg og Bohave, uagtet det meget ofte just er en Kvinde, der
bringer Styrke, Begavelse eller værdifulde Egenskaber ind i en
Slægt, eller som i sig samler Slægts-Ejendommelighederne, medens
de Mænd, der repræsentere eller udgøre Slægten, kun eje det
jammerligste Lavmaal af vital Kraft.

Hvordan forholder det sig altsaa med den sørgelige Skæbne,
der rammer den oven omtalte Mand? Den bestaar aabenbart
ikke i, at han og hans Børn savne Livskraft, Levedygtighed og
Forplantningsævne; baade han selv og hans Descendenter kunne
være særdeles levedygtige, energiske Individer. Det er saa langt
fra, at den Omstændighed, at en Mands Børn udelukkende eller
for Størsteparten henhøre til Kvindekønnet, vidner ugunstig om
hans Livskraft; det turde endog være en ret velkonstateret
Kendsgerning, at jo yngre og kraftigere Manden er, desto større er
Sandsynligheden for, at han avler Pigebørn, medens gamle Mænd,
der gifte sig med unge, stærke Kvinder, med temmelig Sikkerhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free