- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
608

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Kaptajn i Artilleriet E. Flindt: Ophavs-Tavler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er i det hele taget mange Ting, man kan lære af en
Ophavs-Tavle, hvorfor jeg ogsaa kun kan sympatisere med den Skik, som
den priviligerede Stand i fordums Dage havde, nemlig at udfærdige
saadanne Tavler for hvert eneste af dens Individer. Nutidens
demokratiske Tendens har bragt Adelens Anherre-Tavler i Vanry,
saaledes at selv meget besindige Mennesker trække paa Skuldrene
af dem som Udtryk alene for det paagældende Individs
Forfængelighed og Glæde over at have smukke Navne blandt sine
For-fædre. Hvor latterligt, sige de, at en Mand kan føle sig stolt af,
at hans Tipoldefader vandt Slaget i Køge Bugt; det kan han dog
umulig have nogen Fortjæneste af. — Dum Pral har sikkert ofte
været den kraftigste Bevæggrund for Datidens Adel til at
udfærdige Anherre-Tavler og stille dem i Spidsen for panegyriske
Ligtaler, som de lod trykke. Men det er ganske irrelevant, hvilken
Bevæggrund der har været; Tavlerne beholde lige fuldt deres
Interesse, al den Stund ethvert Menneske er solidarisk forbunden
med sit Ophav og nødes til at dele med det om ikke Ansvaret
for, saa dog Følgerne af dets Fejl eller gode Gerninger, dets
Jammerlighed eller dets Bedrifter.

Jeg er derfor af den Mening, at denne en svunden Slægts
Skik burde vi paany optage, helst efter en saadan Udstrækning, at
der for hvert eneste Individ straks efter dets Fødsel blev udfærdiget
en Ophavstavle for det, til senere Supplering efterhaanden. Den
vilde f. Eks. være af uvurderlig Nytte for Læger og Forhørsdommere.

Men hvem skulde man faa til at udfærdige saadanne Tavler
for hvert mandligt og hvert kvindeligt Individ i Landet, naar de
ikke skulle indskrænke sig til Navne og Data? Det skal
indrømmes, at det er et vanskeligt Spørgsmaal at faa klaret. De,
som vilde være selvskrevne dertil, vilde være Præsterne, som jo
dog skulle kende hver Sjæl, hver i sit lille Rige. Men dette gøre
de vistnok ikke. Dermed være det ikke sagt, at Præsten ikke
véd, hvem Jeppe er, og han véd sandsynligvis ogsaa, at Jeppe
drikker, men han véd i de fleste Tilfælde ikke, hvorfor Jeppe
drikker. Jeppes egen Grund dertil, at han har en Nille
derhjemme, duer slet ikke; ti det er der saa mange andre, der har,
og som dog ikke drikker. Nej, Grunden er den, at Jeppe er et
degenereret Individ; men hvordan han er bleven det, derom vil
meget ofte hans Ophavs-Tavle give Oplysning.

Emil Flindt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free