- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
625

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

op mod Ottavias Ansigt. Lærerinden lo den knyttede Haand i
Møde. Den faldt ned.

Erminia Vannini raabte, saa det rungede ud i Larmen:

— Gaa til din Præst, Sabina og faa Forladelse for din Synd.

Nu steg Erminias Aktier. Det viste sig i Form af en ny

raa Skoggerlatter, som gik ud over Sabina. Erminia trak i
Lærerinden, ti hun havde Følelsen af, at hendes sidste Replik,
havde skaffet hende tilstrækkelig Myndighed til at kløve for sig
•og for sin Veninde en Vej gennem Skaren. Men Ottavia stod
imod, rystede paa Hovedet og smilede.

— Jeg sidder her paa min Plads, er i min Ret. Jeg lader
mig ikke jage bort.

Brølet rejste sig igen. Ingen vidste dog mod hvem det
rettede sig; Stemningen syntes at dele sig. Nogle skreg: Ned
med Præsterne, leve Italien! — Andre: Ned med Kætterne, ned
med Skøgen Ottavia! Nogle raabte: Op med den tykke Erminia!

Sabina var forsvunden. Nogle havde set hende, da hun
var kommen til den nederste Ende af Salen, hvor nu Børnene
stod, og vinke nogle af dem ud.

— Hun skal snart blive hjulpen ned fra sin høje Stol,
skulde Sabina endvidere have sagt.

En Del store Drenge og Piger havde saa fulgt hende ud.
Nogle havde set en Skygge af en Bulehat med Pandehaar
nedenunder rejse sig over et Stykke Mur og nikke mod Sabina.
Kort efter saas Attilio Ranueci gaaende om blandt Børnene
tilsyneladende tyssende paa dem og beroligende dem. Saa borede Sabina
sig igen op igennem Skolestuen.

— Hvor er Sindaco? ... Hvor er Skolekommissæren Gian-

battista Libri? spurgte Ottavia sin Veninde, som nu stod med
den venstre Albue støttet mod Kathedret, mens hun holdt den
højre Haand knyttet ud mod de nærmeste. ,

Min Fader ... ja han er kørt bort, det sagde han i Gaar,
at han vilde ... men hvor er Gianbattista? Svar du Tøs der
{hun henvendte Ordet til en af de store Piger); I er jo hans Naboer.

— Han er taget til Firenze.

Alt dette blev sagt under almindelig Larm. Pludselig lød
Hvin ... rent dyriske Hvin skar nu igennem. Ottavia strammede
sig end mere og smilede foragtelig ud mod Hoben.

Klask! ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free