Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudeglas faldt splintrede ned. Stene fløj ind gennem de
aabne Huller, Vinden strøg susende igennem.
— Kom, kom dog, raabte Erminia og lagde sin Haand paa
Lærerindens Overarm.
— Nej just nu vil jeg blive, sagde hun, bøjede sin
Overkrop frem, støttede sit Hoved i sine Hænder, sine Albuer paa
Kathéderbordet. Hendes Øjenbryn dirrede let.
Solglans vældede ind gennem Vinduesaabningerne, der nu
hverken havde Ruder eller Sprosser. Fra Døren lige ud for
pressede nu flere og flere Mennesker sig ind. Stene fløj op genner»
Salen, men faldt endnu i temmelig Afstand fra Kathedret.
— Hun lærer vore Børn at foragte Gud . . . lærer dem
Hor ... gør vore smaa Piger til L......, hvinede Sabina, favnede
sin lille Giacinta med den venstre Arm, kyssede hende, gjorde
Korsets Tegn paa Barnets Pande med den højre Haands Pegefinger,
bukkede sig saa ned, tog en af de Sten, som var naaet nærmest
til Kathedret, op fra Gulvet og slyngede den mod Ottavia
Boni-cellis Hoved.
Den ramte hende lige over Øjenbrynet. En Blodstrime løb
ned over Øjenlaaget og langs Kinden.
Ved Synet af Blodet gav voksne og Børn sig til at juble.
Paa mange brede, mørke Fjæs aabnede Mundene sig og mange
Rækker Rovdyrstænder skinnede ud som Perler.
Ottavia blev ramt af flere Stene. Forgæves trak Erminia
i hende.
— Jeg bliver, saa længe de stener mig. Det er en Glæde
for mig.
— Det maa være en Glæde som Djævlenes i Helvede,
sagde Erminia.
Sabina var nu naaet helt tæt op mod Kathedret.
, — Det er dig din Præstetæve, der har lavet det hele,
raabte Erminia, og med al den Kraft, hun havde sparet sammen
i sin knyttede Højre drev hun sine Knoer i Næse og Mund paa
den tykke Kone. Sabina brølede som en saaret Bøffelko og sank
afmægtig om.
Atter delte Stemmerne sig.
— Godt ramt, Erminia Vannini! lød nogle mandlige
Stemmer. Og hun er det, du sagde, hun var.
— Jeg skal ramme bedre endnu, raabte Erminia. ... Var
dig, Ottavia!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
