- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
638

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hun nærmede sin knyttede Haand mod Skolekommissærens
Næse. Han trak den tilbage i en Fart.

— Kan vi saa faa Jer Vogn, Gianbattista?

— Jo, svarede Skolekommissæren.

— Gamle Papa, sagde Erminia, du har nødig villet give
mig en Soldo, naar jeg bad dig om det ...

Sindaco slog sin Stav mod Stengulvet og sagde:

— Tror du ikke, jeg har mærket, at du selv har stukket
baade Sølvstykker og Sedler paa fem Lire til dig, naar du solgte Vin?

— I er dog klogere, end jeg troede, Papa. Ja det har jeg ...

— Naa ... ja, jeg tilgiver dig og giver dig min Velsignelse
med paa Vejen, mit eneste Barn!

Han græd og snød sin Næse, den gamle Øvrighedsperson.
Saa tørrede han sig med Skærfet og kyssede sin Datter. Den
forhenværende Underofficer slog Hælene sammen til en
Afskedshilsen paa militær Vis, mens han sendte et civilt Suk ud i Luften.

Snart efter kørte de to unge Kvinder ad Stationen til paa
Linjen Bologna—Firenze.

Ned ad glimtede hvide Villaer, smaa Cypresgrupper, mange
Haver i Solen. Pietrabuja var forsvundet, skjult i Bjærgknuden.

Da de sad i Koupéen, sagde Erminia:

— Ottavia ... Nu gaar jeg til mit Martyrium. Bliv ved
med at holde af mig, saa skal jeg le himmelhøjt over det... hver
eneste Dag — og drille Spækhøkeren — det stakkels dvaske
Skind — saa han skal sprutte som en Svinekotelet paa Risten.
Men Du bliver hos mig.

S. SCHANDORPH.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free