Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Herman Bang: Danmark—Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flinke snirkler vore Bonmots, er jo en Menneskealder gamle —
ligesom i Provinsbyers altid stille Aandsdamme — ogien
Menneskealder kan man oparbejde adskillige vittige Vendinger.
Disse Vendinger benyttedes da livligt af den lysere Presse.
Lykkelig Ondskab om »stoute Nordmænd«, »halvbarbariske
Mennesker«, »uciviliserede Samfund«, »norske Normænd« o. s v.
glædede Redaktionskontorerne og Kafeerne — i Virkeligheden
skrives en stor Del af vore Blade ikke for Publikum, men for fire,
fem Kaféer. Den stadige Paavirkning gør saa des værre i Aarenes
Løb hele Publikum til et Slags Kafépublikum.
Om én behagelig Spøg var de gladere og de højtidelige
Blade fælles: man kaldte med klædelig Enstemmighed Kongen
af Norge, hvem Kejseren gæstede, Konge af Sverig.
Vitsen var gammel og barnlig. Pilen, den indeholdt, var
rusten — men, enfin, for 20 Aar siden vilde den endnu have
ramt, og hvem skulde vel i Divanen eller andre Samlingspladser
for Københavner-Bladmænd vide, at den nu længst ikke ramte
mer? Ingen naturligvis. Man tør dog ikke forlange sligt.
. I øvrigt drog de højtidelige Blade i Marken med de
tohundrede-tusend Sønderjyder. Disse tohundredetusend dansktalende gør os
mange Ulykker. Denne Gang førtes de i Leding mod Norge.
Nor-mændene mindedes om de lidende Brødre, som i Sønderjylland
tilhørte samme Stamme og talte samme Sprog.
Sønderjyderne var her ganske paa urette Plads. Norge kan
skænke dem inderlig Medfølelse, som Ven skænker Ven. Men
Nor-mændene er et eget Folk, og hvert Folk maa — som hvert enkelt
Menneske — først tænke paa sin egen Fremtid og sine egne
Interesser, som det maa gaa de paakrævede Veje for at fremme.
Samme Sprog som de danske Sønderjyder har Norge
overhovedet ikke.
Norsk Sprog er norsk og intet andet. Dette norske
Sprog har under det danske Herredømmes Aarhundreder som
Talesprog aldrig været dødt. Kun Skriftsproget har været dansk —
og er nu paa Veje til at ophøre med at være det. Det levende
Tungemaal, som er rundet af Landet selv, bryder med det levendes
Ret fra Folkemunde hver Dag stærkere ind over Skriftsproget, og
inden Hundredaaret gaar ud, vil Fællessproget være en Illusion.
Normænd havde ved Kejsermødet ingen lidende af samme
Sprog at mindes. Ti de danske Sønderjyder taler Dansk,
Nor-mændene Norsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
