- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
668

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Valdemar Frederiksen: En statistisk-økonomisk Uddannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

III.

Efter i nogen Tid at have drøftet Sagen med fagkyndige
er jeg bleven staaende ved følgende »Plan« til en Uddannelse af
Statistikere og Økonomer. Den indeholder Analogier med
Læge-Uddannelsen. Den fremtræder kun i løst skitseret Form. Mangel
paa Kendskab til adskillige praktiske Forhold udelukker mig fra
at stille et egentligt Forslag. Et saadant burde vel nærmest
udarbejdes af en Kommission, sammensat af praktiske Fagmænd og
Professorerne. Min »Plan« er et blot Tanke-Eksperiment.

I. Formaalet er at uddanne Statistikere og Økonomer (Bank- og
Kredit-kyndige, Forsikrings-kyndige, Finans- og Skatte-kyndige).

II. Uddannelsen er 5-aarig (Minimum) og ordnet paa følgende Maade:

1. En 1-aarig forberedende Uddannelse i Bogholderi og i
Matematik (med særligt Hensyn til den senere statistiske Uddannelse).

Denne Uddannelse afsluttes med en Prøve, skriftlig i begge Fag,
mundtlig i Matematik.

2. En mindst 4-aarig praktisk-teoretisk Uddannelse:

a. Efter den forberedende Eksamen begynder det praktiske
Kontorarbejde. Det gøres til obligatorisk Betingelse (jfr. de forststuderendes
Distrikttjæneste) for Tilladelse til at tage den afsluttende Eksamen, at
man har arbejdet mindst 2 Aar i Praksis.

Idealet er successive Arbejde paa et administrativt Kontor, et
af Trafikvæsnets Bogbolderikontorer, et statistisk Kontor, et
Forsikringskontor, et Bank-, Veksellerer- eller almindeligt Forretningskontor, —
eller en lignende Omgang (jfr. de medicinske studerendes Vandren fra
Klinik til Klinik).

Af praktiske Gennemførelses-Hensyn maa man vistnok, i det mindste
foreløbigt, nøjes med et Enten—Eller.

b. Samtidigt med eller noget efter Kontor-Uddannelsen paabegyndes den
teoretiske Faguddannelse.

a. Den omfatter følgende Fag:

I. Statistikens Teori.

II. Statistisk Teknik (statistisk Bogholderi).

III. Forsikringsteknik. Hertil knyttet en Fremstilling af de
Retsregler, som vedrører Forsikringsvæsnet.

IV. Bankteknik. Med de dertil knyttede Retsbestemmelser,
Væksel-ret etc.

V. Trafikvæsnets Teknik. Med de dertil knyttede
Retsbestemmelser, Postlove etc.

VI. Den materielle Udviklings Historie.

VII. Samfunds-Statik og -Dynamik.

VIII. Danmarks Økonomi. Hertil knyttet den økonomiske
Lovgivning, som ikke falder ind under HI, IV, V, IX eller X.

IX. Finansvidenskab (Skattelære). Hertil knyttet en
Fremstilling af Skattelovgivningen m. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free