- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
673

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arthur Aumont: Elsk Dyden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvor meget jeg kræver af den, som jeg skal kalde dydig ... den,
der besidder et menneskekærligt Hjærte og hader Kryberi og
Rygges-tøshed, den er min dydige: en Mand som Ekhof, en Pige som
Charlotte, eller kun næsten saa; de overspændte Fordringer opfyldes
sjældent. Ærelyst er af alle Dyder den første hos en Skuespiller;
den sande Ærelyst at overgaa sine Kolleger i Fortjæneste, være
flittigere, klogere, retskafnere end de; og ikke den falske at faa flere
Klap, tiere roses paa slette Vers i Ugebladene, oftere nævnes paa
offentlige Steder o. s. v.« Efter denne Definition maa Rahbek vel
lige saa godt kunne have sagt: »Agt dig selv!«

Hvorledes passer nu denne Rahbeks Definition af den dydige
paa Rose?

Først staar der i denne intet om, at den dydige skal være
Afholdsmand overfor Drikkevarer, hvad Rahbek selv nok var
omtrent lige saa lidt som Rose; for det andet hører det ikke til
Umulighederne, at en Mand kan hade Ryggesløshed, fordi han
selv er, hvad Rose unægtelig var, et skrøbeligt Kar.

Alene det Udtryk: »en Mand som Ekhof« viser, at Rose
har opfyldt de Fordringer, Rahbek stillede til sin dydige, ti Ekhof
bruges gennem hele Bogen som et let gennemskueligt Pseudonym
for Rose. Og hvor vel passer ikke Rose til Rahbeks Fordringer?
Han var efter alle Beretninger en flittig og omhyggelig Kunstner,
der stadig arbejdede fremefter, og at han hadede Kryberi, det havde
han som ingen anden dansk Skuespiller haft Lejlighed til at vise,
da han med Foragt afviste de Penge, Grev Danneskjold bød ham
for Datteren Jfr. Mette Marie Roses Ære. Den Sag, han da
kæmpede saa djærvt for, var ikke hans alene, det var hele
Skuespillerstandens, en Kamp om borgerlige Rettigheder for Skuespilleren
jævnbyrdige Statens andre Borgere. Roses Optræden ved den
Lejlighed tjæner ham til uvisnelig Ære, og med Rette sidder hans
Portræt i en Bog, der som Rahbeks »Skuespillerbreve« sigtede
mod det Maal: gennem Selvagtelse at hæve Skuespillerstanden fra
den foragtede Samfundsstilling, den indtog ved Bogens Fremkomst.

»Agt dig selv, og andre vil agte ogsaa dig«, er den
Tankegang, der som den røde Traad binder Bogens mange Afsnit
sammen.

Hvorledes Skuespillerstanden var, da Rahbek slog til Lyd
for denne Kamp, faar man et klart Indtryk af gennem hans egne
Ord: »man finder næsten lige saa faa Skuespillere, der ikke svirer,
som Skuespillerinder, der ikke er Koketter«, og et andet Sted:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free