- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
684

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■ Man har her til Lands spekuleret en Del over, hvad der
vel vilde være sket, hvis man havde benyttet Preussens forsonligere
Stemning, hvis Blixen var kommen til Roret og havde faaet
Lejlighed til »officieltt at forhandle med sin Ven Bismarck, etc. etc.
For Fremtiden vil i alt Fald de, der gøre sig bekendt med Sybels
Værk, kunne spare sig videre Hovedbrud i den Retning. Den
tyske Historiograf føjer nemlig til Fremstillingen af den Bismarckske
Manøvre flg. Ord: Overfor Danmark »kunde den vanskelig blive
den tyske Sag til Skade. Snarere vilde, efter den i København
herskende Stemning, intet være sandsynligere end at en saadan
Holdning fra preussisk Side vilde fremkalde bestandig stigende
Overmod, stedse stærkere Retskrænkelse og som Følge deraf stedse
gunstigere Udsigter for Tyskland i den uundgaaelige Krig«. —
Disse Ord giver drastisk nok et Begreb om, hvad politisk Moral
i det 19de Aarhundredes anden Halvdel vil sige, og viser os, at
selv om vore Statsmænd den Gang havde været aldrig saa kloge
og vidtskuende, vilde det være blevet dem et haardt Stykke Arbejde
at rede sig ud af en saadan Modstanders Garn. Men ganske vist:
ved at gaa den lige Vej ind i Fælden, der blev opstillet for os,
gjorde vi ham jo nok hans Værk væsentlig lettere.

Vor Trøst — hvis det er nogen — maa være, at det ikke
gik de andre bedre. Ogsaa England lod sig foreløbig narre af
den Bismarckske Forsonlighed, og i Efteraaret 1863 var Forholdet
mellem Berliner- og Londonerkabinetterne ikke langt fra at være
kordialt. Ogsaa til Frankrig fandt der en Tilnærmelse Sted,
idet Bismarck med stor Smidighed kælede for Napoleon IITs
Kongrestanke, uden dog at binde sig til den, og det russiske
Venskab, der alt var vundet ved Preussens fjendtlige Holdning
overfor den polske Opstand, steg endnu nogle Grader i Varme.
Samtidig blev Østerrig — ikke uden Preussens stilfærdige men
virksomme Bistand — Dag for Dag mere isoleret. Til Rusland
var Forholdet blevet fordærvet ved dets tvetydige Stilling til den
polske Opstand, til Frankrig ved dets Afvisning af Napoleon III’s
Kongresforslag, og overfor Tyskland syntes det nu at have Valget
imellem med Opgivelse af alle sine Traditioner at føre an i
Mellemstaternes og Demokraternes Korstog mod Danmark, eller
ganske at miste sin møjsomt erhvervede Førerstilling. Under disse
Forhold kom den preussiske Alliance til at staa for Østerrig som
den eneste Redning. Ved Preussens Side blev det stærkt nok til
at gennemføre en forholdsvis konservativ Politik overfor Danmark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free