Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - N. Neergaard: Nye Bidrag til 1864’s Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa gøre Rechberg den Indrømmelse foreløbig at opgive den
Overgang til Fyen, som paa denne Tid var den preussiske Hærledelses
Drøm. — Det sidste Fredsforslag: at Grænsen skulde drages efter
en venskabelig Magts Mægling, ikke sydligere end Dannevirke,
ikke nordligere end Aabenraa-Tønderlinjen, enedes de tyske
Stormagter om at give deres stærkt betingede Anerkendelse, men ved
Danmarks absolute Afvisning bortfaldt ogsaa det, Konferencen
sprængtes, og Bismarcks Politik havde vundet en fuldstændig Sejer.
Ogsaa om de senere Begivenheder indeholder det Sybelske
Værk mange interessante Meddelelser. Her skal dog kun
fremhæves en, hvis Overensstemmelse med Sandheden maa staa
ganske for Forfatterens Regning. Efter Als’ Erobring sendte
Kong Christian »sin Broder Johan til Kong Leopold i Bryssel,
for at anmode om dennes Bistand til at begynde direkte
Fredsunderhandlinger med de to tyske Magter og samtidig at føle sig
for, om muligvis Monarkiets Integritet kunde reddes ved hele
Danmarks Optagelse i det tyske Forbund.« Fra hvilken
Side nu end dette Forslag er bleven stillet, og hvem der end
har støttet det, saa meget maa af det foregaaende være klart, at
det kom Bismarck højst ubekvemt og passede saa slet som vel
muligt ind i hans Fremtidsplaner. I et Brev til Rechberg udtalte
han sig ogsaa afgørende derimod. Tanken var, mente Bismarck,
ganske upraktisk: »var det Forudsætningen, at Danmark skulde
vedblive at være forbundet med Hertugdømmerne, saa blev jo
Striden mellem Nationaliteterne ikke udjævnet, og Forbundet
kunde altsaa komme i den Situation at maatte yde Kongen
Hjælp imod hans tyske Undersaatter. I modsat Fald vilde det
være første Gang, at et fuldstændig ikke-tysk Territorium optoges
i Forbundet, og det var alt andet end ønskeligt. Det vidstes
ogsaa, at Frankrig nærede Uvilje derimod: saaledes havde Napoleon
just i de sidste Dage sagt Grev Goltz rentud, at en Forholdsregel
af denne Art vilde nøde ham til en Politik, der var hans tidligere
ganske modsat.«
Om indre danske Forhold i 1863—64 fortælles der
adskilligt i Sybels Bog, men Paalideligheden deraf staar muligvis i
omvendt Forhold til Fortællingens rigelige Udstyrelse med pikante
Smaatræk og hele dramatiske Sving. Kilderne er vistnok som
oftest de preussiske Gesandters eller diplomatiske Agenters
fortrolige Indberetninger, til hvilke Sybel jo har haft Adgang. I Reglen
er de Historier, der meddeles, dog af den Natur, at de paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
