Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - II. Den skønne Sjæls Bekendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med dette Formaal for Øje Frøken von Klettenbergs
Livsbegivenheder og Optegnelser for sig, behandlede og omarbejdede dem til
sit Brug, men holdt sig saa nøje til sit Stof, at alle de af ham
fortalte Begivenheder og alle de skildrede Personligheder er
gengivne virkelighedstro.
Titlen „En skøn Sjæls Bekendelser* lyder i vore Øren let
følsom og fromladen. Men disse Optegnelser have intet med det
fromladne eller følsomme at gøre.
Den unge Kvinde, hvis Udvikling til Herrnhuterreligiøsitet
og begejstret Pietisme, vi her følge, har oprindeligt en relativt sund
Natur, klar, forstandig og fin som hun er. Hendes Stil er snarere
djærv end frygtsom. Hun er fra først af verdsligt, om end næsten
usanseligt anlagt — et realistisk Naturel, i hvilket dog den faste
Forestilling kan udvikle sig om at leve i indre Samkvem med sin
Gud. Men dette religiøse Hang hos hende forberedes ved flere
Blodstyrtninger, af hvilke den første finder Sted allerede i hendes
ottende Aar.
Hendes Videbegærlighed og Kombinationsgave er fra
Intelligensens første Opvaagnen ualmindelige. Faar hun en Medicin,
vil hun vide, hvor den Urt vokser, af hvilken den er lavet; da
hun lærer at koge, er det, at skære en Høne eller Gris op, for
hende en Fest. Faderen forklarer hende Indvoldenes Funktioner
som talte han med en Student. Hendes barnlige Ønske er imidlertid
at faa et lille Faar, hvori der skjuler sig en fortryllet Prins. Under
Dansen lærer hun en Dreng at kende, som hun begynder at
forelske sig i: „Nu havde jeg da virkelig det forønskede lille Faar*.
De skrive til hinanden, sværme for hinanden, til de blive adskilte.
Den gamle franske Sproglærer advarer hende. Hun har i
Stile med opdigtede Navne fortalt sin Historie med den unge Fyr.
Læreren siger: Den gode Fyllis skal tage sig i Agt, det kan snart
blive alvorligt. — Da hun krænket spørger, hvad han mener med
alvorligt, giver han den halvvoksne Pige kun altfor ligefrem og
tydelig Besked. Højt rødmende svarer hun, at Fyllis er en
ærbar Pige.
Nu lærer hun en Sværm af unge Mennesker at kende,
livslystne unge Herrer uden virkelig Dannelse, det er tyske
Hoffolk „og denne Klasse havde den Gang ikke den mindste Kultur*.
De fleste af dem førte et uanstændigt Liv og deres Samtale med
hende bevægede sig i Tvetydigheder. Det fornærmede hende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
