Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - II. Den skønne Sjæls Bekendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Uafhængighed; den glæder sig ved sin Kraft; ti den har
Øjeblikke og Tider, hvor den svulmer af Styrke.
Alt dette er endnu rent humant næsten.
Men hos mange, især hos Kvinder, føler Personligheden sig
ikke blot baaren, men omfattet, og set, betragtet; den befinder sig
Ansigt til Ansigt med den Usynlige, Almægtige, Algode, som kun
vil dens Vel, dens højeste Vel. Og da føler den sig uimodstaaelig
stærk, ti den har Gud med sig og bag sig i sin Kamp, og
samtidig uendeligt ydmyg, ti den har ikke det ringeste af sin
Styrke fra sig selv.
Men den kan flytte Bjærge.
Den blotte Retning imod Gud gør Sjælen lykkelig. Den
søger til dette indre Liv som en kuldskær, der vil varme sig,
søger hen til Ilden. Dog undertiden kan en Skygge komme
imellem, en Hindring.
Saaledes gaar det her Fortællerinden. Hun stiller sig det
Spørgsmaal, hvorpaa det beror, at hendes Sjæl undertiden saaledes
føler sig hindret i at rettes mod det højeste, og hun udfinder, at
det hindrende er adspredende Sysselsættelse med uværdige Ting.
Hun vilde helst helt unddrage sig Selskabslivet, Dans, Spil og
hvad andet der hørte til Datidens selskabelige Forlystelser. Men
ved at trække sig tilbage derfra krænker hun Narciss, som frygter
Latteren, og hun gør da for hans Skyld alt det med, som hun i
Grunden holder for Daarskab, ja skadelig Daarskab. Men det bliver
hende stadigt mere besværligt.
Hun gaar i sit 22. Aar. De uskyldige Fornøjelser forekomme
hende ikke mere uskyldige; hun kender desuden højere Glæder,
der tilmed styrke i Modgang og Ulykker, og snart er Striden i
hendes Indre afgjort. Selv naar der er noget i hende, som længes
mod sanselige Glæder, kan hun dog ikke mere nyde dem. Endog
den, der holder af Vin, siger hun, mister al Lyst til at drikke den,
naar han staar ved de fulde Fade i en Kælder, hvor fordærvet Luft
er nær ved at kvæle ham. — Narciss har øjensynligt ikke formaaet at
erobre hendes Sanser. Der er i hende ikke blot Angest, men en
Rest af Modbydelighed overfor hans erotiske Attraa.
Hun er fordomsfri nok til paa ingen Maade at fordømme
et verdsligt Liv hos andre. Hun véd, at en Føde i og for sig
kan være sund, om den end er skadelig for hende. Men omvendt
nytter det heller ikke at ville faa hende til at begaa en Handling,
fordi den for andre ikke er umoralsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
