Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Georg Brandes: Goethe-Studier - II. Den skønne Sjæls Bekendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sarkofager og Urner rundt om gjorde noget nedslaaende Indtryk,
alt straalede af Marmor og Lasur, og al denne Pragt virkede i
rene arkitektoniske Forhold. Lige overfor Indgangsdøren stod paa
en Sarkofag en Marmorstatue af en anselig Mand, lænet til
en Pude. Han holdt en Rulle i Haanden, paa hvilken han med
stille Opmærksomhed saa. Paa den læste man Ordene: Husk
at leve!
Husk at leve! det er hele »Vilhelm Meister" i tre Ord.
Det er Goethes simple Memento vivere, udslynget i blid Trods, i
stille Højhed mod al med det hinsidige sysselsat Religiøsitet, mod
Kristendommens Memento mon!
Husk at leve! Det vil ikke sige: skrab saa megen Nydelse
sammen som muligt! Men det vil sige: gør ud af dit Liv det
ypperste, du formaar.
Husk at leve! — Hvad er det at leve for Goethe? Det er
at leve med den Skønhed i sin Sjæl, som fører til Frihed — aldrig
at føle sig som blot Middel til et Formaal, men som den, der ikke
har Loven behov.
Georg Brandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
