- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
718

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. Edvard Brandes: Fra Grev Johans Ungdomsaar. Dramatiske Scener

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grevinden.

Hum, det bliver dog bedst, man katekiserer lille Eriksen
en Smule. Aa, vil De bede Tjæneren hente ham! (Pastoren siger Besked
ta Tjæneren, der fjæmer sig). Jeg stoler saa paa, at De tager ham grundigt
i Skole.

Pastoren.

Jeg, Deres Naade!

Grevinden.

Naturligvis. Hvem er Stedets Sjælesørger! Hvem vogter
over god Orden og Disciplin her! Ja jeg naturligvis først og
fremmest, men dernæst De. Altsaa tag ham for Dem — jeg skal
understøtte Dem. Jeg vil i det Hele vide, hvad han mener og
tænker, inden jeg lader ham følges til Byen med min Søn. Naa
der er han (Per kommer fulgt af Tjæneren). Kom her hen, lille Eriksen!

Per (koldt).

Deres Naade vil tale med mig.

Grevinden.

Pastoren har nogle Spørgsmaal at rette til dig.

Per.

Til mig!

Pastoren.

Ja, min unge Ven, De staar nu i Begreb med at forlade
dette Hus — dette Herresæde, hvor De har nydt saadanne
Velgerninger, som aldrig kan gaa af Minde. Men jeg har ogsaa en
inderlig Forvisning om, at Taknemmeligheden ikke vil dø i Dem.
Da jeg forberedte Dem til Konfirmation, fandt jeg hos min unge
Ven den rette Ydmyghed. Jeg haaber, at De har bevaret den i
disse siden da forløbne Aar. Og, naar De gaar med Herren, vil
De gaa rettelig, hvor hen saa Livet fører Dem. Mit første
Spørgsmaal til Dem, skal da være dette: gaar De nu som før med Herren?

Grevinden.

Meget godt, meget net, gode Pastor. Naa, hvad svarer han
saa dertil, lille Eriksen?

Per.

Jeg véd ikke, om jeg har forstaaet Pastoren rigtigt. Jeg
har læst meget siden min Konfirmation, mange videnskabelige
Værker, der fremstiller Tingene som de virkelig er, og jeg har
derfor ikke mere min Barnetro saaledes som tidligere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free