- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
760

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Emil Meyer: Den statsvidenskahelige Eksamen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det samme gælder om Landmanden, Fabrikanten, Haandværkeren
o. s. v., men det er naturligt, at hvad der i denne Henseende gaar
ud over de almindelige Skolekundskaber, regulært erhverves i særlige
Fagskoler, Handelsskoler, Landbrugsskoler, tekniske Læreanstalter
o. s. v. — Overfor disse Skoler har Universitetet den store Betydning,
at det for en væsentlig Del skal levere Lærerpersonalet til dem.
I det hele er det jo som Lærere for Befolkningen, at en ikke ringe
Del af de fra Universitetet udgaaede skulle søge deres fremtidige
Livsvirksomhed, og det er at haabe, at Universitetet mere og mere
bliver sig bevidst, at en af dets vigtigste Opgaver er at uddanne
Folk, der ville og kunne sprede Oplysning over Landet. Herr
Frederiksen citerer i Slutningen af sin Artikel til Støtte for sine
Anskuelser nogle Udtalelser af Prof. W. Scharling om Forholdet
mellem Universitetet og Befolkningen og om Universitetets Betydning
for Landets materielle og aandelige Trivsel. Jeg kan ikke se,
at der i disse Udtalelser tages Sigte paa andet end netop dette
Oplysningsværk.

Formodentlig har Hr. Frederiksen imidlertid ikke i første
Række tænkt paa de Forretninger, han nævner (Banker o. s. v.),
og han vil kunne sige, at den statsvidenskabelige
Universitetsuddannelse i alt Fald bør indrettes saaledes, at den kan tjæne som
Gennemgangsled ikke alene for videnskabelige Nationaløkonomer
og teoretiske og praktiske Statistikere, men ogsaa for en Mængde
administrative Embedsmænd baade under Finans- og
Indenrigsministeriet, og man kunde tilføje for en Del praktiske Politikere,
og at de nævnte Embedsmænd ikke alene kunne nøjes med
teoretiske Kundskaber, men at man af dem kan fordre et virkeligt
Kendskab til det økonomiske Liv. Det er om dette deres
Embedsvirksomhed kommer til at dreje sig; det er derom de baade ville
komme til at træffe administrative Foranstaltninger og forberede
Lovforslag. Og uden praktisk Kendskab dertil vil
Embedsvirksomheden baade i den ene og den anden Retning selvfølgelig
blive mangelfuld. En saadan Betragtning vil ubetinget være rigtig,
og dertil kommer endnu, at selv for den, der alene dyrker Økonomien
som Videnskab, vil et rent teoretisk Studium være utilstrækkeligt,
og Kendskab til det virkelige Liv nødvendigt.

Vanskelighederne ligger blot i at finde en Vej, ad hvilken
det praktiske Kendskab kan erhverves, og særligt at udfinde,
hvorledes det kunde ske før Universitetsstudiernes Afslutning. Navnlig
hvis man vil stille denne Fordring, kan det være, at den vil vise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free