Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Emil Meyer: Den statsvidenskahelige Eksamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig overordentlig svær at tilfredsstille. Kan den Kommision, der
eventuelt vil komme til at behandle Eksamensspørgsmaalet, anvise
en Vej, ad hvilken et paa Selvsyn grundet Kendskab til det
praktiske Liv kan erhverves af de studerende, maa man være den
taknemlig. Men den af Hr. Frederiksen i hans Plan anviste Vej
fører ikke til Maalet. Først og fremmest fordi det ikke staar i
Universitetets Magt at bringe Planen til Udførelse. Banker og
Assurahceforr etninger, Veksellerer- og Handelsforretninger ere med
én Undtagelse (Livsforsikringsanstalten af 1871) private Entrepriser.
Det vilde derfor afhænge af de vedkommende Direktørers og
Principalers gode Vilje, om de vilde optage de studerende som
Volontærer paa deres Kontorer, og som Regel vilde de ikke indlade
sig derpaa. Hvad Trafikvæsenet angaar har man ganske vist
Statsbanerne, der ere en offentlig Institution, hvis Bogholderkontorer
det kunde paabydes at optage dem. Men om disse Kontorer gælder
rigtignok i endnu høiere Grad end om Forretningskontoreme
Hovedindvendingen, nemlig at de ikke dér vilde kunne lære noget,
der har Betydning for deres Uddannelse.
Det, som de skulde erhverve sig, var jo et paa Selvsyn
grundet Kendskab til det økonomiske Liv. Ser man bort fra
Produktionsvirksomheden (Landbrug, Haandværk og Industri), fra
Forholdet mellem Driftsherre og Arbejder o. s. v., som de paa den
foreslaaede Omvandring fra Kontor til Kontor selvfølgelig slet ikke
fik noget Indblik i, er der den Hage ved Sagen, at ikke engang om
de Forretninger, paa hvis Kontorer de successive kom til at arbejde,
vilde de faa noget virkeligt at vide. Skulde man i Korthed
udtrykke, hvad det for den statsvidenskabelige studerende kom an
paa at faa at vide med Hensyn til saadanne Forretninger, maatte
man sige, at det gælder om at vide: hvilke Dispositioner der træffes,
hvorfor de træffes, og hvorledes de bringes til Udførelse. Men et
Indblik heri faar man ikke ved i nogle Maaneder at beskæftige
sig med ganske underordnet Kontorarbejde. Og det følger
af sig selv, at de Forretnings- og Kontorchefer, der indlod sig
paa at antage de statsvidenskabelige Studenter som Volontærer,
ikke vilde betro disse med Forretningerne ganske ukendte unge
Mennesker, der om nogle faa Maaneder atter skulde forlade dem
for at vandre over til andre Kontorer, andet end det mest
underordnede mekaniske Arbejde. Naar den toaarige Vandring var
afsluttet, vilde Studenterne fra den medbringe nogen — ikke megen —
Øvelse i elementær Regning og Behandling af skriftlige Arbejder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
