Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ærlig. Eduard vil gøre sig hans Ævner nyttige med Hensyn til
Godsets Forbedring og Forskønnelse. Kaptajnen vil fremfor alt
ikke forbitre Charlotte Glæden ved hendes Anlæg i Haven.
Den første Følge af hans Komme er imidlertid den, at
Charlotte bliver ensommere, da de to Mænd saa stadigt ere sammen.
Han fjæmer ufrivilligt Eduard fra hende.
Den fjærde Hovedperson, Ottilie, indføres nu; først i Omtale.
Hendes Indtræden i Romanen forberedes ved Breve fra en for
hende begejstret Lærer ved den Opdragelsesanstalt, i hvilken hun
befinder sig. Saaledes lære vi at kende hendes stilfærdige Væsen,
hendes Maadehold i Spise og Drikke, hendes lidt skrøbelige
Helbredstilstand, idet hun jævnligt har Hovedpine i den venstre Side
af Hovedet. Gennem en Mængde smaa portrætagtige Træk
fremhæves Karakteren med Tydelighed. Ottilie skriver langsomt og
stift, med en Barnehaand; hun forstaar intet, som ikke følger
umiddelbart af det foregaaende; men faar hun alle Mellemled givne,
saa begriber hun endog det vanskeligste. Præmier vinder hun
ikke i Skolen, hun har Ævner, men ingen Færdigheder. Hendes
Ynde røber sig indirekte i den lidenskabelige Interesse, hun
indgyder Læreren. Man ser, han agter endog paa det ringeste
betegnende Træk hos hende, saaledes paa den ejendommelige afværgende
Gebærde, hun undertiden har.
Medens Eduard efter sit hele Naturel er uden udviklet
Ordenssans, er Kaptajnen, som altid arbejder med et øjeblikkeligt
Formaal for Øje, en Ordenens Mand. Under hans Ledelse oprettes
i Slottet et Arkiv; alle Papirerne ordnes. Der oprettes endvidere
Anstalter til forulykkedes Redning og et Husapothek. Dette sidste
giver Anledning til en længere Samtale om Grundbegreber i Fysik
og Kemi, i hvilken Kaptajnen fører Ordet.
Dens Indhold er dette: Beslægtede kalde vi de Stoffer og
Naturer, der, naar de træffe sammen, hurtigt gribe og gensidigt
bestemme hinanden. Det er Natur- eller Aands-Slægtskab. Men
interessante blive disse Slægtskaber først, naar de bevirke
Adskillelser, Skilsmisser. Kemikeren er Skillekunstner. Navnet
Valgslægtskab er dannet, fordi det ser ud, som blev ét Forhold
foretrukket for et andet: Naar Kalksten bringes ned i fortyndet
Svovlsyre, griber denne Kalken og forenes med den til Gibs. Den
luftige Syre udskilles. — Stakkels Luftsyre! udbryder Charlotte.—
Det kommer kun an paa den selv, lyder Svaret, saa kan den
forene sig med Vand til Mineralvand og som Mineralkilde vederkvæge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
