Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lægges paa Charlottes Fødselsdag, som Eduard vil fejre for senere
at kunne festligholde Ottilies.
De to rykke fra nu af hinanden stedse nærmere, og det
skøndt deres Vaner er stærkt forskellige; hun holder kun af
Opholdet i Huset, han føler sig bedst tilpas i frisk Luft. , Men den
indre Overensstemmelse imellem dem præger sig i deres Samliv.
Naar han læser højt, ser hun med i Bogen, og det generer ham
ikke. De spille sammen og harmonere i hver Takt, trods hans
uregelmæssige Spillemaade. De andre se derpaa som paa to gode
Børn, der have Glæde af hinanden. — Ogsaa de to andre spille
nu sammen.
Grundstenen lægges. Talen, som den unge Mursvend i den
Anledning holder, har et direkte Forhold til Bogens Idé. Denne
Grundsten, siger han, kunde nedlægges uden videre; den vilde
hvile ved sin egen Tyngde uden Kalk: „Men dog skal ikke Kalken
mangle som Bindemiddel; ti som Mennesker, der af Naturen er
hinanden hengivne, holde endnu bedre sammen, naar Loven kitter
dem til hinanden, saaledes blive ogsaa Stene, hvis Form passer
sammen, forenede endnu bedre ved disse bindende Kræfter".
Det er Bogens Problem, dette, om Lovens Sammenkitten
styrker den naturlige Hengivenhed.
Svenden tømmer Glasset paa Herskabets Vel, og kaster det
op i Luften for at det skal slaas i Stykker, men det fanges af en
af de tilstedeværende, og man fornemmer det som et uvist Varsel,
at dette Glas med Husherrens sammenslyngede Cifre E og O
(Eduard Otto) forbliver helt.
Mittler ankommer og holder en begejstret Tale til
Ægteskabets Ære: det er Begyndelsen til al Kultur og Toppunktet af
al Kultur; den, der angriber det, angriber Grundvolden for alt
sædeligt Samfund. Det maa være uopløseligt, ti det bringer saa
megen Lykke, at hvad individuel Ulykke det anretter, er for intet
at regne derimod. Ja, hvad vil man tale om Ulykke! al denne
Ulykke er kun Utaalmodighed. At det tit er ubekvemt, er netop
godt og en Grund mere til at holde det i Agt. Som mange i
Ægteskabet ønske sig fri, saaledes vilde mange gærne være
Samvittigheden kvit, med hvilken vi ogsaa ere gifte.
Mittler forjages ved en Greves og en Baronesses Ankomst,
med hvem han ikke vil træffe sammen; de udgøre nemlig
aande-ligt hans Modpol, udgøre det ogsaa i Værkets Økonomi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
