Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. G. Brandes: Goethe-Studier. III. Valgslægtskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Greven og Baronessen have længe været i Forstaaelse med
hinanden, men de vare begge gifte. Saa opnaaede Baronessen
Skilsmisse. Men Grevens Hustru vil ikke give sit Minde til
Opløsningen af hans Ægteskab. Derfor kunne de to elskende kun
tilbringe Somrene sammen. De komme hvert Aar nøjagtigt paa
Klokkeslet begge kørende ad hver sin Vej til det Slot eller den
Herregaard, hvor de have sat hinanden Stævne. I Aar samles de
her, hvor de begge er lige yndede for deres gode Tone, frie
Naturlighed og høje Anstand.
Greven udvikler den Tanke, at vi i Reglen undres altfor
meget over Hjærternes Ophøren med at stemme overens. Det er
den almindelige Lystspilslutning — Giftermaalet som alle Tings
Ende — der har forvirret vore Begreber. Ganske vilkaafrigt lade
vi da først som om de jordiske Forhold var varigere end de er,
og undres saa over deres Foranderlighed. Ægteskaber burde efter
hans Anskuelse indgaas paa et Tidsrum af fem Aar med Ret til
Fornyelse. Uopløseligt burde Ægteskabet i det højeste være som
tredje Ægteskab, hvor endda begge Parter skulde have gjort
Erfaringer i den Retning fulde to Gange før. Institutionen har, siger
han, noget tølperagtigt ved sig; den fordærver de fineste og
ømmeste Forhold; dens plumpe Sikkerhed er grim og demoraliserende.
Hans Tanke er med andre Ord, at Ægteskabet som Institution
enten er unyttigt (som Kalken mellem Grundstenene) eller
skadeligt (som en Sammentvingen af to hinanden flyende Kræfter ejler
Stoffer).
Samme Aften erfarer nu Charlotte Sandsynligheden af at
Kaptajnen faar en Ansættelse, der kalder ham bort fra dem. Det
er et Tordenslag for hende, og hun maa skjule sin Lidenskab, sin
Fortvivlelse under ydre Ro.
Imedens iagttager Baronessen med Uvilje den gensidige
Tiltrækning mellem Eduard og Ottilie. Hun er helt, paa Charlottes
Side i Kraft af de gifte Kvinders ubevidste Forbund mod de ugifte.
Hun under desuden ikke Ottilie en Mand som Eduard.
Fortællingen er nu naæt til det Punkt, hvor enhver af de
to Ægtefæller er ganske opfyldt af en anden end deres Ægtefælle.
Og fra dette Holdepunkt føres nu Begivenhedernes Gang videre
med lige stor Finhed og Dristighed i den sjælelige Motivering.
Sent paa Aftenen have Eduard og Greven en Samtale.
Den nyankomne Greve priser Charlottes Skønhed, især Skønheden
af hendes lille Fod; han mindes med Begejstring, hvorledes hun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
