Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Første Kapitel af Alexander Kiellands nye Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Kapitel af Alexander L. Kiellands nye Koman.
Et Par Mile ind fra Søen, hvor Landet langsomt begyndte
at stige op imod Fjældene, laa de smaa Gaarde øde og spredt,
og flade Myrer strakte sig sorte med sivkantede Vandpytter mellem
svagt stigende Heier, hvor Lyngen groede kort mellem store Stene.
Vejen, som ikke var andet end et eneste samvittighedsfuldt
Hjulspor, bugtede sig mellem Tuer og Stene, saaledes som besindige
Heste havde ruslet fra den Tid, da de gik med Kløv; og ingen Hest
— endsige noget Menneske havde nogensinde tænkt udenfor dette
ene samvittighedsfulde Spor.
Ned over Vejen kom en høj, stærk Bondegut med lyserødt
Haar og Fregner. Han gik med det store, dunskæggede Ansigt
vendt mod Nordvest, mod Havet, mod Byen, lige imod Aftensolens
Guld, som rødmede i Lyngtoppene nedover mod Vandet, bølgede i
en bred Stribe over til den lave Vestrand, og glitrede skarpt i
den smalle Stribe Hav lige ind under Horisonten, Guldet skinnede
helt ind i ham gennem hans to lyseblaa mysende Øjne.
Og indeni ham var alt Guld, han tænkte ikke paa andet,
saa’ ikke andet; han bare gik som om han allerede vasset i Guld
— nordover, ind imod Byen, Byen, som var stoppende fuld af
Guldskillinger, Guldskillinger, og Jenter!
Og dog havde Tørres Snørtevold ikke set meget rigtigt
Guld hidtil i sit Liv; nogle forgyldte Rammer i Præstens Stue
troede han saa maadeligt paa. Men i Gaar havde han faaet to
ægte Guldskillinger af Fæhandlerne, som købte Sauer for
Engelskmanden.
Tørres tog Guldstykkerne med sig i Enerum oppe paa Loftet,
han knugede dem i Haanden, lod dem klinge forsigtigt mod en
Spiger, lugtede paa dem og bed varsomt i Kanten; og hele Natten
Tilskueren. 1890. 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
