- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
780

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Første Kapitel af Alexander Kiellands nye Roman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde han dem hos sig i Sængen, lagde dem under Kinden eller
gned dem mod hinanden i Halvsøvne, for at høre, om de var
der begge.

Næste Dag var han som omskabt. Han vilde til Byen straks
og alene.

Han, som altid snakkede om Byen, men aldrig havde Mod,
naar de andre drog til Marked; han, som altid havde sparet til
Byrejsen, men aldrig haft nok, han var nu færdig med en Gang
og ikke til at holde tilbage.

Med alle sine Penge fordelte i Smaa-Tutter rundt om paa
Kroppen gik han nu nedover Vejen i Eftermiddagssolen, ned mod
det store Vand, hvor han vilde finde sig en Lejlighed med Baad
til Jærnbanestationen paa den anden Side af Vandet.

Billetprisen til Byen vidste han; den var overhændig; men
det var umuligt at gaa halvanden Dag til Fods, saaledes som han
nu længtede. Med Hensyn til Baadskydsen havde han tænkt sig
25 Øre. Men da han naaede saa langt frem, at han saa’ den
store Sten i Vandkanten, hvor han vidste, Baaden skulde ligge,
begyndte han at arbejde med den Tanke, at Anders, som ejede den,
muligvis ikke var tilsvars. Saa kunde han ro sig selv og laane
Baaden over Vandet; det kostede ingenting, for her vilde han
aldrig mere komme.

Hjemme havde de ikke sagt stort til Tørres, da han vilde
rejse. Han havde altid været for sig selv og givet lidet Agt paa
de andre. Huset var altid fuldt af Unger og paa Randen af
Fattigkassen; Tørres var ikke ældste Søn, men arbejdede paa Gaarden
og stellede med sit ved Siden.

Han havde fra ganske ung haft en ubegribelig Lykke med
Sauer. Bestandig var der to Lam i hans, og blev der nogen
borte i Heiene, var det aldrig Tørres sine. Men endda var han
ikke fornøjet; han gik altid og klagede, at det blev ikke til noget;
og om han solgte aldrig saa godt, var der ingen, som kunde mærke,
at han havde Penge. Stille og muggen gik han mellem de andre
og blev langsomt voksen.

Men som han nu drog ned over de sidste Bakker i den
gyldne Sol med Vandspejlet blinkende foran sig, svulmede en ny
og ukendt Følelse af Magt og Vælde op i den unge Bondegut.
Han havde hverken Byldt eller Stav; men han maatte have noget
i Hænderne og tog saa to runde Stene i et Bækkeleje — en i
hver Haand. Dem gik han og slog mod hinanden saa haardt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free