Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Første Kapitel af Alexander Kiellands nye Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Kom Gut! og drik Dig et Glas!" raabte den ældste blandt
dem, som var tyk og rød i Hovedet.
Men Tørres stod mørk og svarede bare:
„Jeg skal over Vandet — jeg.“
„Aa, rejs du mig ad Helvede til“, raabte den tykke og
tømte selv Glasset; „det er vi, som raar for Baaden."
„Er der Plads, Anders?" spurgte en af de andre.
„Aa ja! — Du véd det, der er sagtens Plads", svarede
Anders.
„Nej, nej!" raabte den tykke afgørende, „vi vil ikke have
ham med. Jeg liger ikke at ro i disse raadne Baadene —
allermindst overlastet."
Og som om Tørres ikke fandtes i Verden mere, gav de sig
igen til at spise og snakke om alle de daarlige Baade, man var
henvist til paa Elve og Vande, hvor én maatte ro for at komme
til Fisken eller over.
Tørres gik baglængs og holdt Stenen mellem sig og de
fremmede, indtil han fandt en Fordybning ved Stranden, hvor
han kunde være skjult, naar han lagde sig flad paa Maven. Her
laa han og bandte og klorede i Sandet.
De havde lét af hans store Bud og tvunget ham til at gaa
Vandet rundt. Saa naaede han ikke Aftentoget, maatte ligge hos
fremmede, — kanske betale det dyrt; og saa kom han ikke til
Byen, som laa der langt Nord nedsænket i Aftenrøden, — ikke
i Dag fik han se den oplyste, vidunderlige By, som han havde
stormet imod.
Langt om længe rejste Karene sig mætte og varme med
Damp af Piber og Cigarer, mens Anders, der var vant med Byfolk,
pakkede Levninger og Slumper ind og bar i Baaden. . Da de var
komne ombord under Latter og Kommers, kunde Tørres forstaa,
at nogen havde nævnt ham; ti den tykke, som sad agterst,
raabte højt:
„Vi giver Anders en Krone ekstra for at slippe Guldfuglen,
saa tjæner han endda 50 Øre."
Dermed gled Baaden ud fra Land; de tre Herrer skyndte
sig at faa sine Fluer og Slug i Vandet, for at dorge over til
Jærnbanestationen. Tørres blev liggende alene i sit Skjul og saa’
efter dem med hede Øjne.
Saa listede han sig ned til Stenen; dér laa nogle Korker
og Papir med Smørflatter. Han stod og knyttede Hænderne ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
