Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: Tatere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ej, ser vi det! En Landsmand igen!
Det gør sgu saa godt i de fremmedes Verden!
Hilsen og Haandslag til Velkomst, Ven,
og, med Forlov at spørge lidt frækt,
hvem sov du sidst hos, og hvor gaar Færden?
Men Ynglingen stirrer og studser og siger:
— Intet saa véd jeg af Jer i min Slægt —
aldrig jeg saå Jer og ikke Jer kender ....
— Al Verdens Vin og al Landsens Piger!
Den gule Hud! og de blanke Øjne —
som Stjærner, der over Steppen brænder —
og Haarets Kul og den brede Næse________
Er hele Jert Fjæs da lavet af Løgne?
. .. Lad mig faa Lov i Jer Haand at læse ...
— Spar Jer! Paa det Blad staar intet skrevet.
Kun Tomhed og Lede de Linjer mælder —
jeg har ingen Skæbne.
— Vaas! Lad mig se!
Jeg finder Vin i den fattigste Kælder.
— Slip I mig kun ... og søg Mænd, der har levet,
baarne af Fryd og brudte af Ve,
i Elskov og Synd og Sanserus ældet — —
Dagens Dont har jeg trælbunden røgtet,
mens ud gennem Natten min Længsel vælded
som havtørstigt Vand–––-indtil nu, jeg er flygtet.
Han drejer sig bort
i graadbittert Mod.
Men henne fra Græsset
slænger den slanke efter ham — kort
og koldt som en Isnaal, der brænder og etikker:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
