Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: Tatere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ufortrøden begynder den tykke:
— Naa, hvordan spændte den a’ med din Tøs?
Man tør naturligvis ønske til Lykke ...
du kan tro, jeg saa jer i Skoven forsvinde!
du tier ... haha, saa hun gjorde sig bøs?
— Spar dine Spotord ... nej, jeg bedrog —
— »Bedrog«, det er godt, det gør sig smukt ...
— Dig selv? eller hende? spørger den unge
og, vendt mod den tykke: — Saa hold dog din Tunge
blot en Minut i Trense og Tugt.
... Fortæl os saa, hvad der gik imod dig,
fra den Gang, vi inde i Skoven forlod dig.
— Jeg kyssede hende paa Kind og Mund,
jeg slog min Arm om det myge Liv ..,
der laa Sølv over sorten Bund,
og Maaneglimt gennem dugvaadt Siv.
Som vi naaede det Stenteled,
hun knuged min Haand imod sin Barm,
og som vi langsomt ad Skovstien skred,
slynged hun om mig sin faste Arm.
Hendes hede Mund laa som Glød mod min
— hun hang om min Skulder — hun sitred i Brynde —
med lukkede Øjne og Lød som et Lin
segned hun over de Mospuders Hynde ...
— Tak ... Og saa falder Tæppet for Festen–––-
vi kender de Viser, der slig begynde ...
— Nej, Festen ... var omme.
— Al Helvedes Plage!
Saa napped du ikke den nære Frugt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
