- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
814

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Underhuset; det fuldtdækkende Slør, som laa over
Dommerudvalgets Rapport, lige indtil den i Midten af Februar blev offentlig
Ejendom, var overhovedet ikke det mindst mærkelige ved hele
Sagen; — end ikke det sandsynligste Rygte angaaende Rapportens
Beskaffenhed viste sig at have haft Grund at staa paa. Og i
Retssalen sad Mr. Justice Day, som om han var hugget i Sten.
Ikke en Lyd kom over hans Læber, ikke en Bevægelse var synlig
i det tykke, ofte rødlige og lidt vulgære Ansigt med de trætte og
tunge Øjenlaage. —

Sjældent eller aldrig har der indenfor Justitspaladsets Mure
staaet to saa solide Advokatkolonner i fjendtlig Stilling mod
hinanden, som Tilfældet var under den Parnellske Retssag. Et
Par af de første Stjærner i Englands retslærde Verden paa hver
Side stode omgivne af mindre Stjærner, hvoraf nogle efterhaanden
kom til at skinne med stærkt konkurrerende Lys. Der var gyldne
Sporer at tjene i en saadan Sag, og man kæmpede ridderligt og
tappert for deres Erhvervelse.

Nogenlunde ligeligt saa Kræfterne ud til at være fordelte,
da man før Kampen studerede Listen over de optrædende Advokater.
Sir Charles Russell og Mr. Lockwood paa den ene Side, Sir
Richard Webster og Sir Henry James paa den anden; det
balancerede ganske godt trods det store Navn, Sir Charles Russell
har som Advokat. Men da Brydningen mellem »de lærde Venner«
havde varet et Par Maaneder, var der ingen, der havde Vanskelighed
ved at se, hvor Styrken laa. Sir Richard Webster arbejdede godt
for Times, men uden Genialitet og uden at udsende fængende
Gnister. Havde Sir Richard ikke faaet Hjælp fra Sir Henry James,
der tidligere har været Generalfiskal under Gladstones
Administration, men nu hører til dennes politiske Modstandere, og enkelte
andre, vilde han have staaet paa Slagmarken med kun tungt
Artilleri som Vaaben. Sir Charles Russell foragter heller ingenlunde
det tunge Skyts, men betjæner sig kun deraf til at aabne Kampen.
Han ved som klog Feltherre, at Sejeren skal forfølges med et mere
let og smidigt Vaaben. Og han betjænte sig af dette Vaaben
under den Parnellske Sag, saa det gnistrede og fik hans Ledsagere
til at følge Trop. Mr. Lockwood, Mr. Asquith, Mr. Reid og
flere andre Advokater fra den Parnellske Side gjorde alle fortrinlig
Tjæneste, saa længe de deltoge i Fægtningen.

Det var maaske navnlig under Krydsforhøret, at Sir Charles
Russell viste sig stor som Advokat. Under Episoden med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free