- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
815

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mr. Pigott laa han inde med saa megen positiv Viden om denne
Mands lidligere Færd og de forfalskede Breves Forhistorie, at det
i og for sig var en taknemmelig og let Opgave at fælde Pigott.
Glimrende som Sir Charles tog sig ud i de Dage, han lod Lyset
falde saa blændende klart over Æventyreren fra Dublin, vandt han
ved denne Lejlighed maaske forholdsvis billige Laurbær. Men det
var ogsaa meget langt fra at være de eneste, han i Fjor under den
Parnellske Retssag høstede i Londons Justitspalads. Jeg skal
nævne et andet Eksempel paa Sir Charles Russells dygtige Kunst
som Advokat og kan næsten vælge i Flæng mellem Snese.

Der havde, hvis jeg husker rigtig, været afholdt cirka
tredive Retsmøder. Kaptajn O’Shea havde afgivet sin interessante
Beretning om Kilmainhamtraktaten og om Mødet med Mr. Parnell
i Mr. Chamberlains Hus paa hin i Irlands Historie sørgelige
Mærkedag den sjette Maj 1882. Han havde ligeledes fortalt om
Venskabsbruddet mellem ham og Mr. Parnell, et Brud, der den
Gang tog sig mystisk nok ud for det store Publikum, men som
senere fik sin naturlige Forklaring. Londoner-Korrespondenten for
New York Herold, Mr. Ives, havde endvidere berettet om sit
Interview med den irske Leder om Bord i den amerikanske
Damper; Miss Lizzie Curtin havde fortalt om Kampen, hun og
hendes to Brødre stred med Maaneskinsmændene den Nat, hendes
Fader blev myrdet; Lady Mountmorres var besvimet i
Vidnelogen under Beretningen om, hvorledes man stenede hende og
hendes Børn, da de efter Mordet paa den fattige Lord Mountmorres
første Gang viste sig udenfor deres Hjem; i et jævnt og simpelt,
men rørende Sprog havde Miss Norah Fitzmaurice meddelt sin
sørgelige Oplevelse fra hin Morgen, da hun sammen med sin
Fader kørte til Markedet, og denne blev skudt ved hendes Side,
medens ingen af de mange vejfarende vilde hjælpe hende med at
bringe Liget hjem. Vidner i Dusinvis fra Times’ Side, mandlige
og kvindelige, havde afgivet Beretninger om skændige Voldsgerninger,
om Mord og Brand, om mishandlede Mennesker og mishandlet
Kvæg, om Boycotting — en saa uhyggelig konsekvent gennemført
Boycotting — og om Jammer, Nød og Elendighed. Mange af de
fortalte Historier havde gjort et dybt og varigt Indtryk paa
Tilhørerne, og ret velgørende virkede det, naar Blikket af og til blev
ledet fra Maleriets mørke Farver og kom til at dyæle ved en eller
anden humoristisk Almuesmand fra Irland, som sagde morsomme
Ting i en Dialekt, der undertiden maatte oversættes af sprog-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free