- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
820

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men begrundede sin Fornægtelse paa, at Ordene ikke vare i
Overensstemmelse med hans virkelige Opfattelse. Dommerudvalget
kom imidlertid til den Erkendelse — og de fleste, der fulgte Sagen
paa nært Hold, dele den sikkert med Dommerudvalget, — at
Air. Parnell havde udtalt sig saaledes til Majoren, fordi han paa
•den Tid antog, at denne var Medlem af det amerikanske Voldsparti.

Som fuldstøbt Sandhedsmand kom Mr. Parnell altsaa ikke
til at staa i Retssalen. Ved et meget ordinært Advokatkneb fik
Sir Richard Webster ham endogsaa til at indrømme Muligheden
af, at han kunde have søgt at vildlede Englands Underhus ved en
bevidst Usandhed, — skøndt han i Virkeligheden ikke havde gjort
dette. Men Mr. Parnell kom til at staa som den Mand, der i
Løbet af sin politiske Virksomhed læmpeligt og forsigtigt har
arbejdet paa at afvæbne Voldsmændene paa denne og hin Side af
Atlanterhavet, og for hvem Kæmpeværket er lykkedes. Han har
virket for at forvandle den haabløse Guerillakrig til en Fredens
Oerning. En saadan Omvæltning foregaar ikke uden at sætte
Rifter, og set fra denne Side maa det indrømmes, at Mr. Parnell
forlod Retssalen med en forbavsende glat Hud.

Som den personificerede Ro, altid forsigtig og altid beregnende,
stod Mr. Parnell i Retssalen. Man mærkede Forstanden holde
Hjærtet i Tømme. Men ikke saaledes hos en Mand som Mr.
William O’Brien. Som fyrig og ilter Fuldblods-Irlænder udtalte
-denne sine Anskuelser og Forhaabninger med Hensyn til sit
Fødeland, og frejdigt og ugenert gav han Følelsen Luft. Han vil
videre end Mr. Parnell, vil et frit og uafhængigt Irland, men har
med god Disciplin underordnet sig sin Leder. »Det vilde blive en
•ond Dag for Irland, hvis det kom til Brud mellem Mr. William
O’Brien og mig«, sagde Mr. Parnell en Dag i Vidnelogen. Det er
gode Dage, William O’Brien ønsker Irland, derfor holder han sig
Skulder til Skulder med Mr. Parnell.

En irsk Type fra Retssalen, der dannede en mærkværdig
Blanding af Parnells overlegne Ro og William O’Briens
Lidenskabelighed, var Mr. Michael Davitt.

Det var en Gang i en af de første Uger, denne Kæmpeproces
blev ført, at jeg, medens Forhandlingerne hvilte og
Dommerudvalgets Medlemmer spiste Lunch, indtog en Forfriskning ved en
af Justitspaladsets Buffeter udenfor Retssalene. Mr. Michael Davitt
havde taget Stade ved samme Buffet, og kort efter indtog Mr.
Macdonald, Times’ Forretningsfører, ligeledes en ledig Plads. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free