Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer T. Køhl: Lidt om foranderlige Stjærner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Forklaring kan dog ingenlunde gælde for alle variable
Stjærner. Der gives nemlig blandt disse en lille Gruppe, den
saa-kaldte „Algol Type", hvis Stjærner udmærke sig ved, at de i
Reglen befinde sig i Maksimum, men saa i en forholdsvis meget
kort Periode forandre deres Glans. Disse Stjærners Spektrum tyder
ikke paa noget særlig usædvanligt, der maatte kunne have
Indflydelse paa Lysstyrken. Iagttagelserne forklares her langt bedre
ved at antage, at en mørk Ledsager under sin Bevægelse om
Hovedstjærnen til Dels dækker sidstnævnte. Denne Ledsager maatte
selvfølgelig løbe i en Bane, der ligger i Flugt med Synslinjen —
allerede denne Omstændighed gør Fænomenet til en Sjældenhed —.
Endvidere maatte Omløbstiden være meget kort og Ledsageren
have en i Forhold til Hovedstjærnen ret anselig Størrelse. At
Bevægelsen af et Himmellegeme om et andet foregaar i saa kort
en Tid som et eller nogle ganske faa Døgn, kan vel forekomme
os noget besynderligt, men dels er Fremtoningen jo sjælden, dels
maa vi erindre, at vi fra vort eget Planetsystem kende adskillige
lignende Bevægelser, Omløbsbevægelser af mindre end et Døgns
Varighed. Mars’ indre Maane iler saaledes helt rundt om Planeten
i 71 « Time, den ydre i 30 Timer. Jupiters inderste Maane bruger
42 Timer, Satums fire indre Maaner henholdsvis 22, 33, 45 og
66 Timer, Uranus’ inderste Maane 60 Timer til et Omløb. Disse
Tider ere alle mindre end den, der gælder selve Typens
Repræsentant, Stjærnen Algol i Medusahovedet, hvis Periode er 69 Timer.
Spørges der, hvorfor samtlige Stjærner af Algol-Typen have en
kort Periode, maa hertil svares, at Passager i Flugt med Synslinjen
langt snarere kunne indtræffe, naar Ledsageren er nær ved
Hoved-stjæmen, end naar den er langt fra samme, og skulde Passagen
virkelig indtræde i sidste Tilfælde, vilde den næppe blive bemærketr
da Tidsrummet mellem de forskellige Minima i saa Fald blev
meget langt. Vare Passagerne f. Eks. lige saa sjældne som vore
Venusgennemgange, bleve de rimeligvis aldrig opdagede. Hvad
nu Ledsagerens Størrelse angaar, kræves der dog ikke, at en Kloder
der berøver Hovedstjærnen Halvdelen af dens Lys, netop skulde
være halv saa stor som denne. Det er nemlig en Kendsgerning,
at den Fiksstjærne, i hvis umiddelbare Nærhed vi selv befinde os,
Solen, er lysere ved Centrum end langs Randen, og gælder det
samme om de andre Sole, tør man slutte, at den Ledsager, der
berøver Hovedstjærnen Halvdelen af dens Lys, i central Stilling
kun behøver at dække en Fjærdedel af hele dens Flade. Aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
