Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer T. Køhl: Lidt om foranderlige Stjærner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til dette fjærne System og aabne os Udsigten til at gøre storartede
Fremskridt paa Fiksstjæmehimlens Omraade. Ved Forsøg af
Hu g gi ns var det allerede tidligere bleven godtgjort, at der
fore-gaar en ejendommelig Forandring i Spektret af et Himmellegeme,
som bevæger sig frem eller tilbage i vor Synslinje. Naar Lyskilden
nemlig fjærner sig, rykke Absorptionslinjeme hen imod Spektrets
violette Side: Lystonen bliver højere. Fjærner Lyskilden sig,
flyttes Linjerne lidt hen imod rødt. Noget tilsvarende sker, som
bekendt, med Lydtonen, der bliver højere eller lavere, eftersom
Lydfrembringeren nærmes eller fjærnes, f. Eks. ved et forbifarende,
fløjtende Tog. Spektrallinierne forskydes altsaa til højre eller til
venstre for deres Normalplads, hvorved menes den Plads, de
indtage i Spektret af en hvilende Lyskilde, saaledes som disse Linjer
fremtræde i Spektret af jordiske Stoffer. Forskydningen er imidlertid
meget vanskelig at maale, og først da man begyndte at tage
Fotografier af Stjærnespektrene, lykkedes det at erholde nogenlunde
paalidelige Maalinger. Af disse udledes Stjærnens Bevægelse i
Forhold til Jorden, hvorefter man, da Jordens Banebevægelse kendes,
let finder Stjærnens Bevægelse i Forhold til Solen. Af Iagttagelserne
fra det astrofysikalske Observatorium i Potsdam fremgaar det nu
aldeles klart, at Algol har en Ledsager, som vel endnu ikke er
set, men som ved at svinge sammen med Hovedstjærnen om deres
fælles Tyngdepunkt i et Tidsrum af c. 69 Timer fremkalder Algols
Lysskifte. Man kom snart til Erkendelse af, hvornaar Algol maatte
staa længst ude til Siden fra Ledsagerne og saaledes enten nærme
sig eller fjærne sig fra Jorden; man udførte Forudberegninger
herover og fandt ganske rigtigt, at de stemmede med de senere
Iagttagelser.
Af den fundne Hastighed 5,7 Mil i Sekundet og den kendte
Omløbstid kan Banens Længde beregnes under Forudsætning af,
at den er en Cirkel. Radius bliver da 230000 Mil. Af Stjærnens
Lysaftagen findes Forholdet mellem Ledsagerens og Algols Diametre
lig 4/b. Hvis man tør gøre den rigtignok meget usikre Forudsætning,
at de to Kloder have ens Tæthed, bliver Massernes Forhold meget
nær V». Ledsageren maa herefter staa dobbelt saa langt som
Algol fra det fælles Tyngdepunkt, om hvilket begge Kloderne løbe
rundt, altsaa 460000 Mil. Følgelig bliver Afstanden mellem de to
Kloders Midtpunkter omtrent 700000 Mil, og Ledsagerens Hastighed
det dobbelte af Algols eller henved 12 Mil. Efter Keplers 3dje Lov
findes Dobbeltstjærnens samlede Masse at være ®/g af Solens; heraf
. Tilskueren. 1890. 54 •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
